Altid frejdig, når du går

Baggrund Aften
Altid frejdig når du går

Christian Richardts Væbnersang blev oprindeligt skrevet til et eventyrspil. Sangen er dog blevet meget udbredt som aftensang, og opnåede også stor betydning for de danske frihedskæmpere under besættelsen. Weyses melodi blev oprindeligt skrevet til Ingemanns Dagen går med raske fjed, men passer utroligt godt til stemningen i denne tekst.

Richardt skrev et eventyrspil med inspiration fra Tornerose

Eventyret om Tornerose var inspirationen da Christian Richardt i 1867 skrev sit eventyrspil af samme navn. Sangen blev offentliggjort i Texter og Toner 1868 med titlen Væbnersang. (En væbner var i middelalderen ridderens adelige følgesvend). Sangen synges i eventyrspillet, da ridderen ikke kan komme igennem den frygtede tjørnehæk ved hjælp af sit sværd. Det lykkes først, da han i tro slår harpens strenge. Da han er på vej over vindebroen til slottet, lyder det: 

Nu vil jeg stemme op den lille Vise
Min Fader lærte mig, da jeg blev Væbner.

Så synger ridderen Altid frejdig, hvorefter han træder ind i borgen og ophæver den forbandelse som hviler over den.

Christian Richardt

Sangen har ofte været brugt som aftenssang

Sangen har været kendt og meget benyttet i spejder- og ungdomsarbejde, ofte som aftensang (jf. placeringen i Højskolesangbogen). Formentlig herfra er den kommet med i Salmebogen.

Altid frejdig, når du går


1. Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende!

2. Aldrig ræd for mørkets magt,
stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!

3. Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Mange frihedskæmpere havde et nært forhold til sangen

Under besættelsen fik den stor betydning for mange frihedskæmpere og citeres i mange afskedsbreve fra disse før eksekveringen af dødsdomme. Ligeledes blev den sunget i Ryvangen ved begravelsen af en lang række frihedskæmpere efter krigen. Også i dag benyttes den af mange ved begravelser.

Kritikere mener, at beskrivelsen af døden er overfladisk

Nogle er dog kritiske over for sangen. De mener ikke, den hører til i en salmebog med dens – efter deres mening – højstemte og overfladiske tale om døden, der står i kras modsætning til fx Grundtvigs: "At sige verden ret farvel i livets gry og livets kvæld er lige tungt at nemme" (jf. At sige verden ret farvel).         

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaring

1.2   veje, Gud tør kende: efter Guds vilje

Weyses melodi blev oprindeligt brugt til en tekst af Ingemann

Den melodi af Weyse, som vi benytter i dag, stammer fra den fine lille samling af aftensange fra 1838, som blev lavet i et tæt samarbejde mellem Ingemann og Weyse, her til Dagen går med raske fjed. Ingemann sendte teksterne til Weyse og takkede ham for melodierne. Hertil svarede Weyse galant at

slige smukke digte komponerer sig selv. Ergo er det spørgsmålet, om det er mig der har komponeret dem.

C.E.F. Weyse

Specielt denne melodi af Weyse forløber med en naturlighed og selvfølgelighed, som er enestående blandt vore salmemelodier: roen i den faldende bevægelse i første linje, ledende til en modulation i slutningen af anden. Frem hertil kun trinvis bevægelse. De to kvartspring i 3. linje, som kalder på sanglig åbning, leder naturligt op til højtonen d, hvorfra melodien trinvis – sødmefyldt og inderligt – bevæger sig ned til grundtonen. En genial melodi. Den har helt fortrængt den melodi af Peter Heise, som oprindeligt blev komponeret til Richardts digt.                          

Fakta om Altid frejdig, når du går

Nr. 549 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Christian Richardt, 1867

Melodi: C.E.F. Weyse, 1838

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Frede Møller, melodibeskrivelsen af Lars Davidsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.