Agnete, hun stander på højelandsbro (Agnete og havmanden)

Baggrund Folkeviser
Agnete, hun stander på højelandsbro

Sagnet om Agnete og havmanden er kendt på mange europæiske sprog. Agnete repræsenterer en ny kvindefigur, som er langt mere hårdfør end de kvinder, vi ofte møder i folkeviserne. Mange forfattere, bl.a. Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen har ladet sig inspirere af fortællingen, og dens popularitet viser sig også på melodisiden, idet der findes flere end 35 forskellige melodier til denne vise.

Agnete og havmanden kendes i hele Europa

Sangen om Agnete og havmanden er kendt på mange europæiske sprog. Motivet er gammelkendt; men den danske folkevise er næppe fra middelalderen, den er formentlig en skillingsvise fra 1600- eller 1700-tallet. I Danmarks gamle Folkeviser har Svend Grundtvig medtaget fire forskellige versioner (DgF 38) og senere bearbejdet en af dem til den tekst Højskolesangbogen gengiver let revideret.

Vi møder en anden og mere hårdfør kvindetype i denne vise

I sin doktordisputats om dette tryllevisemotiv (Agnetes latter, 1987) argumenterer Peter Meisling for, at visen med sit spotske omkvæd er blevet til på baggrund af en ”lede ved de gængse kvindemyter” i folkeviserne. Og hovedpersonen i denne i grunden amoralske tekst er da også en ganske anden hårdfør kvindetype, end vi normalt møder i folkeviserne, fx i Ebbe Skammelsøn. Agnete er snarere i slægt med de kloge drenge og piger i folkeeventyrene.

Havmanden er et kærligt, men overnaturligt væsen

Havmanden er hverken lumsk eller ond, tværtimod er han følelsesfuld og kærlig; men han er et overnaturligt væsen, ikke et menneske med sjæl. Og derfor ved han, hvad der kan vende Agnete fra ham: moderens følelser (vers ni) og den kristne tro (vers 10) – og i andre versioner af visen også andre mænds kærlighed. Havmanden forbyder hende nemlig at slå håret ud, som om hun var jomfru.

Mange digtere har brugt fortællingen om Agnete

I 1800-tallets digtning var denne folkevises motiv yndet: Jens Baggesen, Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt, N.F.S. Grundtvig, J.L. Heiberg, H.C. Andersen, Sophus Claussen, Johannes Jørgensen – snart sagt enhver (mandlig) dansk digter gav sin – ofte tragiske – fortolkning af Agnete og hendes skæbne, af det dæmoniske, af længsel og lidenskab, forførelse og bedrag.

Skulpturen i Frederiksholm kanal viser en moderne fortolkning

I en moderne fortolkning, der mere fokuserer på mand/kvinde-forholdet end på det overnaturlige, vil man se med mere forstående øjne på havmanden – sådan som man gør, når man stirrer ned på ham og hans moderløse børn i form af Suste Bonnéns skulptur i Frederiksholms Kanal i København (1992).

Agnete, hun stander på højelandsbro


1. Agnete, hun stander på højelandsbro,
og op kom den havmand fra bølgen den blå.
Hå, hå, hå!
og op kom den havmand fra bølgen den blå.

2. Hans hår det var som det pureste guld.
hans øjne de vare så frydefuld'.
Hå, hå, hå!
og op kom...

3. "Og hør du, Agnete, så favr og så fin!
og vil du nu være allerkæresten min?"
Hå, hå, hå!
og op kom...

4. "O, ja såmænd, det vil jeg så,
når du tager mig med under bølgen den blå."
Hå, hå, hå!
og op kom...

5. Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund,
så førte han hende til havsens bund.
Hå, hå, hå!
og op kom...

6. Agnete, hun sad over vuggen og sang,
da hørte hun Engellands klokker, de klang.
Hå, hå, hå!
og op kom...

7. Agnete, hun ganger for den havmand at stå:
"Og må jeg mig én gang til kirke gå?"
Hå, hå, hå!
og op kom...

8. "O, ja såmænd, det må du så,
nå du kommer (hjem) igen til børnene små.
Hå, hå, hå!
og op kom...

9. Men når du kommer på kirkegulv,
så må du ej gå ind til din moder i stol.
Hå, hå, hå!
og op kom...

10. Når præsten han nævner den høje,
da må du dig ikke nedbøje."
Hå, hå, hå!
og op kom...

11. Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund,
så førte han hende til Engellands grund.
Hå, hå, hå!
og op kom...

12. Men der hun nu kom på kirkegulv,
Agnete gik ind til sin moder i stol.
Hå, hå, hå!
og op kom...

13. Da præsten han nævned den høje,
hun monne sig dybt nedbøje.
Hå, hå, hå!
og op kom...

14. "Agnete! Agnete! kær datter så blid!
hvor haver du været så lang en tid?"
Hå, hå, hå!
og op kom...

15. "På havsens bund der stander min bo,
dér haver jeg givet den havmand min tro.
Hå, hå, hå!
og op kom...

16. (Og) sønnerne syv jeg haver ham født,
den ottende er så liden en mø.
Hå, hå, hå!
og op kom...

17. Men nu vil jeg blive på grønneste grund,
og aldrig vil jeg mere til havsens bund."
Hå, hå, hå!
og op kom...

18. Den havmand han tren ad kirkedøren ind,
og alle de små billeder de vendte sig omkring.
Hå, hå, hå!
og op kom...

19. Hans hår det var som det pureste guld,
hans øjne de vare så tårefuld'.
Hå, hå, hå!
og op kom...

20. "Agnete, Agnete! kom til havet med mig,
(for) dine små børn de længes efter dig."
Hå, hå, hå!
og op kom...

21. "Ja, lad dem længes, mens de længes vil!
dem kommer jeg aldrig mere til."
Hå, hå, hå!
og op kom...

22. "O, tænk på de store! og tænk på de små!
og mest på den lille, som i vuggen lå."
Hå, hå, hå!
og op kom...

23. "Nej, aldrig vil jeg tænke på de store eller små
og mindst på den lille, som i vuggen lå.
Hå, hå, hå!
og mindst på den lille, som i vuggen lå."

Ordforklaringer

1.1   højelandsbro: ordet findes ikke på dansk, men er formentlig en omformulering af ordet højeloftsbro, der betyder ”svalegang”. Højeland betegner – ligesom Engelland (6.2) – et sted nær vandet

3.1   favr: smuk

10.1 den høje: Gud

18.2 de små billeder: helgenportrætterne

21.1 mens: så længe

Der findes 35 forskellige melodier 

I Danmarks gamle folkeviser er der optrykt 35 forskellige folkemelodier til Agnete og Havmanden. Højskolesangbogen gengiver en melodi, der er optegnet i 1810’erne, og som kendes fra flere visebøger, bl.a. C.E.F. Weyses og A.P. Berggreens.            

Fakta om Agnete, hun stander på højelandsbro

Nr. 462 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Folkevise

Melodi: Folkevise

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.