Ack, Värmeland, du sköna

Baggrund Norden
Ack Värmeland, du sköna

Da russerne i 1809 tog Finland fra svenskerne opstod der en bølge af nationalromantisk sange. Historikeren Anders Fryxell skrev teksten til denne gamle spillemandsmelodi, hvori han hylder Värmland, som blev anset for at være den mest svenske landsdel. Sidenhen er melodien blevet ét af nordiske jazzmusikeres yndlingstemaer.

Sverige blev halveret og folket søgte trøst

I 1809 erobrede russerne Finland, og Sverige blev på den måde halveret. Det var en national ulykke, og folk måtte søge trøst. Den fandt de bl.a. i folkeminder, sange, eventyr og folkemelodier.

Visen var én i en bølge af fædrelandssange

Men først og fremmest samledes man om fortidens storhed, historien fik en enorm betydning, både for studierne og for digterne. Man dyrkede nationen, romantikken var lige begyndt, og fædrelandssange kom på mode. Det var i høj grad studenterne, der blev præget af romantikken, og Anders Fryxell var netop student og bare 19 år da Ack, Värmeland … blev trykt. Siden blev Fryxell en flittig historiker; hans Berättelser ur svenska historien, der udkom 1823-79, fylder 46 bind.

Ack, Värmeland, du sköna


1. Ack, Värmeland, du sköna, du härliga land!
du krona för Svearikes länder!
ja, om jag komme mitt i det förlovade land,
till Värmland jag ändå återvänder.
Ja, där vill jag leva, ja, där vill jag dö:
Om en gång ifrån Värmland jag tager mig en mö,
så vet jag, att aldrig jag mig ångrar.

2. Ja, när du en gång skall bort och gifta dig, min vän,
då skall du till Värmeland fara;
där finnes nog Guds gåvor med flickor kvar igen,
och alla ä' de präktiga och rara.
Men friar du där, så var munter och glad!
Ty muntra gossar vilja Värmlandsflickorna ha;
de sorgsna - dem ge de på båten.

Värmland blev betragtet som den mest svenske landsdel

Det er ikke uden videre klart, hvorfor netop Fryxell skrev denne hyldest til Värmland, det var ikke hans fødeegn. Men Värmland blev allerede dengang opfattet som den svenskeste landsdel af alle, og derfor bør man kende de to vers, der ikke er kommet med i Højskolesangbogen. De handler nemlig om at tage revanche over russerne for nederlaget i krigen om Finland, og värmlændingene skal være specielt uovervindelige, hvad Fryxell forklarer ved, at der hjemme venter både en mor som ”beder för hans blod” (dvs. hans liv), og en brud, ”den älskade, unga, en Värmlandsflicka, så huld och så skön”.

Ny krig - nye fjender

Unge mænd fra Värmland var med i krigen 1814. Den svenske hær gik sejrende frem, slog de danske styrker i Holsten og var med i koalitionen, der besejrede Napoleon. Ironisk nok var svenskerne russernes allierede, ikke deres fjender.

De värmlandske piger er bedre end paradis

Når de to krigeriske strofer er borte, er kun kæresteriet tilbage, og pigerne er altså grund nok til at tage til Värmland; det er endnu bedre end paradis.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.3   det förlovade land: det forjættede land

1.4   återvänder: vender tilbage

1.7   ångrar: angrer

2.3  där finnes … kvar igen: der er en Guds velsignelse af piger stadigvæk

2.6   gossar: gutter

2.7   de sorgsna – dem ge de på båten: dem der sørger, er de ligeglade med

Spillemandsmelodien er formodentlig fra Östergötland

Om melodien ved man blot, at det er en folkemelodi, sandsynligvis en spillemandsmelodi, vist nok fra Östergötland. Den er næppe ældre end 1814; molmelodier blev meget populære i Sverige og Finland på den tid. Men modsiger den vemodige og følsomme melodi egentlig ikke den studentikose tekst?

Melodien har fundet vej til jazzens verden

Den tjekkiske komponist Bedrich Smetana hørte melodien mens han i, 1856-61 var dirigent i Göteborg. Han indlagde den som hovedtema i det symfoniske digt Vlatava (Moldau), 1875. I de sidste 50 år har Ack, Värmeland … været et af nordiske jazzmusikeres yndlingstemaer.      

Fakta om Ack, Värmeland, du sköna

Nr. 412 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Anders Fryxell, 1814

Melodi: Svensk folkemelodi

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.