MORGENSANGE


1.  Den signede dag med fryd vi ser – Grundtvig. Efter d. gml. dagvise/Weyse
2.  Den mørke nat forgangen er – Sthen/Winding eller som den gamle folketone
3.  O, Gud ske lov til evig tid! – Sthen/Der sad en svend i det sorte hul, eller: For dig, o, Herre, som dage kun
4.  Nat, sövn og slum og seng, far vel! – Th. Kingo/Rektor Bojesen, eller som: Vidunderligst af alt på jord
5.  Farvel, du hvilesøde nat – Th. Kingo/O gode Gud, jeg takker dig
6.  Søde Gud, min lyst og glæde – Th. Kingo/Himlen åbnes, mörket svinder, eller: Kommer sjæle, dyrekøbte
7.  Vågn op og slå på dine strænge – Th. Kingo/Egen tone
8.  Op, min sjæl! ti sol er oppe – Th. Kingo/M. Bredsdorff, eller som: en græsk folketone
9.  Nu rinder solen op af østerlide – Th. Kingo/H. O. C. Zinck
10.  Morgenstund har guld i mund! – Grundtvig/Barnekow
11.  Morgenhanen atter gol – Grundtvig/Til vor lille gerning ud
12.  Løft dig, sjæl, på lysets vinger – Grundtvig/Vil du kirkens spir forgylde, eller: Tag det sorte kors fra graven
13.  Lysets engel går med glans – Ingemann/Weyse
14.  Nu titte til hinanden de favre blomster små – Ingemann/Weyse
15.  I østen stiger solen op – Ingemann/Weyse
16.  Nu vågne alle Guds fugle små – Ingemann/Weyse
17.  Gud ske tak og lov! – Ingemann/Weyse
18.  Herre, fader! lad min tunge – Ingemann/Jesus, dine dybe vunder, eller: Tag det sorte kors fra graven
19.  Nu ringer alle klokker mod sky – Ingemann/Weyse
20.  Bleg morgenstjernen smiler og forsvinder – Ingemann/A. Winding
21.  Gud, du, som lyset og dagen oplod – C. J. Brandt/A. Winding
22.  Se, nu stiger solen af havets skød – Jakob Knudsen/L. Nielsen
23.  Kundskabs fader, visdoms væld – E. Lembcke/Dejlig er den himmel blå
24.  Alt morgenens porte – Kr. Østergård/L. Nielsen
25.  Giv mig, Gud, en salmetunge – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
26.  Lovsynger Herren, min mund og mit indre! – Grundtvig/Barnekow og Thv. Aagaard
27.  Himlene, Herre, fortælle din ære – Grundtvig/Jesus, din søde forening af smage
28.  Til himlene rækker din miskundhed, Gud! – Ingemann/J. P. E. Hartmann
29.  Alt, hvad som fuglevinger fik – Grundtvig/L. Nielsen, eller: Som forårssolen morgenrød
30.  O, Jesus, morgenstjærne – H. Thomissön. Efter en Mariavise/Så er vor høst til ende, eller: Jeg vil mig Herren love, eller: Nu ledet er min lille
31.  Han, som på jorden bejler – Grundtvig/Hjælp, Gud, at jeg nu kunde
32.  Helligånd, vor sorg du slukke! – Grundtvig. Efter en engelsk salme/Glæser og Hoffmann, eller: Amen råbe hver en tunge
33.  Guds ord, det er vort arvegods – Grundtvig./Vor Gud, han er så fast en borg
34.  O, du, som skabte hjærte mit – Grundtvig/Som hönen klukker mindelig, eller: Sin vogn gör han af skyer blå
35.  O, hør os, Jesus milde! – Grundtvig/Så er vor høst til ende, eller: Nu ledet er min lille
36.  Give Gud, jeg efterhånden – Grundtvig/Vågner op, I folk, som sove, eller: Tag det sorte kors fra graven
37.  Tak for al din fødsels glæde – Th. Kingo/Nu velan, vær frisk til mode
38.  Se, natten er forsvunden – Foersom/H. Nutzhorn og N. W. Gade
39.  Vær stille, hjærte, bi på Gud! – C. J. Brandt/Vor alderdoms trøst, eller: Som hönen klukker
40.  Alt står i Guds faderhånd – Grundtvig/H. Rung
41.  Du, som vejen er og livet – Chr. Richardt/Kommer, sjæle dyrekøbte
42.  Fred til bod for bittert savn – Grundtvig/Hartmann
43.  Fra hal og hytter små – Grundtvig/Julen har englelyd


SALMER OG ÅNDELIGE SANGE

44.  Böj, o Helligånd, os alle – Grundtvig/Når mit öje, eller: Ser til fuglene i luften, eller: Herren siger: Er I trætte
45.  På Jerusalem det ny – Grundtvig. Efter en latinsk hymne/H. Rung
46.  Det livsens ord, vi bygger på – Grundtvig/H. Nutzhorn
47.  Op dog, Sion, ser du ej – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
48.  Kom, sandheds ånd, og vidne giv – Grundtvig. Efter Kingo/Det kimer nu til julefest
49.  Der er en vej – Grundtvig/Chr. Barnekow og Th. Laub
50.  Det er så yndigt at følges ad – Grundtvig/Weyse
51.  Dejlig er jorden – Ingemann/Schlesisk folketone
52.  Min mund og mit hjærte – Grundtvig/Lindemann
53.  Hyggelig, rolig – Grundtvig/Gether, Lindeman og Th. Laub
54.  O, kristelighed! – Grundtvig/Lindeman
55.  Vidunderligst af alt på jord – Grundtvig/Barnekow
56.  Kirken er som Himmerige – Grundtvig/Balle
57.  Lyksaligt det folk, som har øre for klang – Grundtvig/L. M. Lindeman
58.  Midt iblandt os er Guds rige – Grundtvig/Kirken er som Himmerige
59.  Herrens røst, som aldrig brister – Grundtvig. Efter Brorsons “Hvem der havde dog f.” (overs. fra tysk)/Lindeman
60.  Alle mine kilder skal være hos dig! – Grundtvig/Emil Hartmann
61.  Sejervindersken på jorden – Grundtvig/Jesus, Frelser og befrier
62.  Guds menighed, syng for vor skaber i lön! – Grundtvig/Berggreen eller den svenske folketone
63.  Denne er dagen, som Herren har gjort – Grundtvig/L. Nielsen, Lindeman, Berggreen og H. Matthison-Hansen
64.  Vær velkommen, Herrens år – Grundtvig/Berggreen
65.  Den store mester kommer! – Ingemann/Barnekow
66.  Skyerne gråne og løvet falder – Grundtvig/Thora Borch
67.  Ind under jul, hvor er det trist – Jonas Lie/Morten Eskesen
68.  Julebudet til dem, der bygge – C. Hostrup/J. P. E. Hartmann
69.  Det kimer nu til julefest – Grundtvig, efter Luther/C. Balle
70.  Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle! – Grundtvig/Rung
71.  Lang er den mørke nat – C. Hostrup/Morten Eskesen
72.  Julen har bragt velsignet bud – Ingemann/Weyse
73.  Julen har englelyd – Grundtvig. Efter en gml. latinsk-dansk salme/Th. Fenger og Berggren
74.  Et lidet barn så lysteligt – Grundtvig. Efter Luther/C. C. N. Balle
75.  Lad det klinge sødt i sky – Grundtvig. Efter en latinsk salme/Rung
76.  Barn Jesus i en krybbe lå – H. C. Andersen/Joh. Chr. Gebauer og N. W. Gade
77.  Velkommen igen, Guds engle små! – Grundtvig/Berggreen
78.  Den yndigste rose er funden – H. A. Brorson/Gammel latinsk tone
79.  Vorherre, han er en konge stor – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
80.  Fryd dig, du Kristi brud! – Grundtvig/Livsalig påskedag (H. Rung)
81.  Mindes vi en fuldtro ven – Grundtvig. Frit efter den engelske præst Gerard Thomas Noel/J. P. E. Hartmann
82.  Hil dig, Frelser og forsoner! – Grundtvig. Efter Bernhard af Clairvaux/C. Chr. Hoffman
83.  Syng höjt, min sjæl, om Jesu død! – Grundtvig. Frit efter en engelsk salme. Watts “I sing my Sawour wondrous death”/G. Matthison-Hansen, eller: I østen stiger solen op
84.  Har vi toppet, må vi dale – Grundtvig/Nutzhorn, Kalhauge, G. Matthison-Hansen og Thv. Aagaard
85.  Påskeblomst! En dråbe stærk – Grundtvig/Carl Nielsen
86.  Krist stod op af døde – Grundtvig. Efter en latinsk ps./H. Rung og Berggreen
87.  Som forårssolen morgenrød – Grundtvig/Emil Hartmann og L. Nielsen
88.  Tag det sorte kors fra graven – Grundtvig/H. Rung
89.  Kommer, sjæle dyrekøbte – Grundtvig. Efter Kynewulfs angelsaxiske messiade/J. P. E. Hartmann
90.  Jesus, himmelfaren – Grundtvig/Krist stod op af døde
91.  Sin vogn gör han af skyer blå – Grundtvig/H. Rung
92.  Lad vaje höjt vort kongeflag – Grundtvig/Vidunderligst af alt på jord
93.  Talsmand, som på jorderige – Grundtvig/Lindeman, Hartmann og Laub
94.  Kom, Gud Helligånd, kom brat! – Grundtvig. Efter en latinsk salme/Barnekow og Gade
95.  Kærligheds og sandheds ånd! – Grundtvig. Efter en latinsk pinsesalme/Barnekow
96.  Helligånden trindt på jord – Grundtvig/Alt står i Guds faderhånd
97.  Gud Helligånd, vor trøstermand – Grundtvig/Naturen holder pinsefest
98.  Jesus Kristus, frelsermanden – Grundtvig/Kalhauge
99.  Du, Herre Krist – Sthen/Berggreen
100.  Op, I kristne, ruster eder! – Brorson/Fra de gudelige forsamlinger eller: af J. Malling
101.  Vor Gud, han er så fast en borg – Luthers “Ein feste Burg”, overs. J. P. Mynster/Luther
102.  Aftensukket, nattegråden – Grundtvig/Tag det sorte kors fra graven
103.  Tör end nogen ihukomme – Grundtvig/Barnekow og Lindeman
104.  Rejs op dit hoved, al kristenhed! – Grundtvig/Cora Nyegaard og H. Rung
105.  Vorherre! til dig må jeg ty – Grundtvig/Hartmann og Thv. Aagaard
106.  Urolige hjærte – Grundtvig/V. Kalhauge og Cora Nyegaard
107.  Jesus, min drot! klippe og slot – Brandt. Efter en islandsk salme af Hallgrimmr Petursson/Johanne Fenger og V. Kalhauge
108.  Så vide om land, som sol mon gå – Wexels/Apostlene sad i Jerusalem, eller: Der stander et hus i vort höje nord
109.  Usporlig er Vorherres vej – Grundtvig/Sin vogn gör han af skyer blå, eller: Som hönen klukker mindelig
110.  Har hånd du lagt på Herrens plov – Grundtvig/Glæser og A. Winding
111.  Kristelig frihed i Guds ånd – Grundtvig/Kirken, den er et gammelt hus
112.  Tvang til tro er snak i tåget – Grundtvig/Ånden opgav enkesönnen
113.  Udrundne er de gamle dage – Grundtvig/Så vidt som solens stråler stige (L. Nielsen)
114.  Guds godhed vil vi prise – Grundtvig. Oversættelse fra tysk/Tysk tone
115.  Det vi véd, at siden slangens – C. Hostrup/Barnekow
116.  Du guddomssol fuld stærk og blid – Grundtvig. Efter Thomissöns “O, Jesu, hør mig”; omdigtning af Michaels Mariæ Rosenkrans/O, gode Gud, jeg takker dig, eller: Som forårssolen morgenrød
117.  Jeg så ham som barn med det solrige öje – V. Birkedal/Ifjor gjætt eg gjeiten i djupaste dalom
118.  En ungbirk stander ved fjorden – J. Moe/Grieg, Lindeman og Sofie Dedekam, eller som: Når solen ganger til hvile
119.  Kærlighed er lovens fylde – Chr. Richardt/Midt iblandt os er Guds rige, eller: Herrens røst, som aldrig brister
120.  Kærlighed fra Gud – Jens Schjörring/J. P. E. Hartmann, Hoffman, Bredsdorff og L. Nielsen, eller som den engelske tone
121.  Der strömmer en flod mod det evige hav – Ingemann/J. P. E. Hartmann
122.  Till Österland vill jag fara – Folkevise/Svensk folketone
123.  Fremad! er verdens vilde røst – O. Arvesen/Morten Eskesen
124.  Jeg har båret lærkens vinge – M. Rosing/Tysk tone af Fr. Silcher
125.  Betragt mit svage spind – Oehlenschläger/Jeg tjænte på Kölsta i fjor
126.  For dig, o Herre, som dage kun – Grundtvig/Barnekow
127.  Nødig siger vi: Farvel! – Ingemann/A. Winding
128.  Helgen her og helgen hisset – Grundtvig. Efter engelsk/Herrens røst, som aldrig brister
129.  Herrens venner ingen sinde – Jens Schjörring/Sællandsk folketone
130.  Öjne! I var lykkelige – Grundtvig/Ser til fuglene i luften, eller: Når mit öje, træt af möje (Kallenbach)
131.  I al sin glans nu stråler solen – Grundtvig/H. Rung
132.  Herren han har besøgt sit folk – Grundtvig/C. C. N. Balle (?)
133.  Op til Guds hus vi gå – Grundtvig/Barnekow
134.  Vor trængsel er en gave – Brorson/Så er vor høst til ende, eller: Nu ledet er min lille
135.  Est du modfalden, kære ven – Grundtvig/Winding og Hagen, eller som: I østen stiger solen op
136.  Hvad vindes på verdens vidtløftige hav? – Ambrosius Stub/Dansk folketone
137.  Jord, i hvis favn der hades og der myrdes – Chr. Richardt/Hil dem, som kæmped (Weyse)
138.  Man siger, livet har bange kår – Hans Rørdam/Nu tak for alt, ifra vi var små
139.  Lad lykkens ganger springe – Chr. Richardt/H. S. Paulli, eller: Velkommen fra de døde
140.  Uforsagt, hvordan min lykke – Ambrosius Stub/Anna Teilmann og Nebelong, eller som: Amen råbe hver en tunge
141.  Jeg så kun tilbage. Mig livets lyst bortklang – Ingemann/Jørgen Jørgensen
142.  Han, som har hjulpet hidindtil – Grundtvig/L. Jastrau, eller: Som hönen klukker mindelig
143.  En vej eller anden, Vorherre véd råd – Cecilie Clephane. Overs. C. J. Brandt/Harrington
144.  Intet så stort, han det jo kan – Grundtvig/V. Kalhauge
145.  Guds fred er mer end englevagt – Grundtvig/Barnekow
146.  Udrust dig, helt fra Golgata – Johannes Ewald/Egen tone
147.  Op, al den ting, som Gud har gjort – H. A. Brorson/Berggreen og Th. Laub
148.  Om alle mine lemmer – P. Dass/Jydsk folketone
149.  Syng med os, både mark og skov – Grundtvig/Lovet være du, Jesus Krist
150.  Der stander et hus i vort höje Nord – Reitan/Billed sig Gud har skabt af støv (V. Kalhauge), eller: Apostlene sad i Jerusalem
151.  Går det, Herre, som jeg vil – Grundtvig/Smuler under Herrens bord
152.  Dybt hælder året i sin gang – C. I. Boye/Op hver, som her på jorden bor (opr. tysk)
153.  Lær mig, nattens stjærne – Chr. Richardt/J. P. E. Hartmann, Malling og Nutzhorn
154.  Nu falmer skoven trindt om land – Grundtvig/Nebelong, eller som: Jeg véd et lille Himmerig
155.  I sne står urt og busk i skjul – Ingemann/J. P. E. Hartmann, Rung, Nutzhorn og J. Malling
156.  Blomster i vår – C. J. Brandt/A. Winding
157.  Derfor kan vort öje glædes – Chr. Richardt/Hvordan skal jeg dig beskrive
158.  Naturens ædle dyrker begærer ej den krans – C. Hauch/H. Nutzhorn
159.  Vor forsknings rige er så vidt – Chr. Richardt/Vi sømænd gör ej mange ord
160.  Jeg elsker den brogede verden – H. V. Kaalund/Egen tone
161.  En kokosnød på havet flød – H. V. Kaalund/Tone af en ukendt, eller som: I sne står urt og busk i skjul


HJEM OG SKOLE

162.  Når somrens sang er sungen – C. Hostrup/Tysk mindesang
163.  Det er hvidt herude – St. St. Blicher/Th. Laub
164.  De unge, de har sig det dejligste slot – C. Hostrup/Kong Farao var en ugudelig krop
165.  I Nazaret i trange kår – Grundtvig/Lindeman
166.  Barnelivets favre dage – Grundtvig/Glæser, eller: Tag det sorte kors fra graven
167.  Der var en tid, da jeg var meget lille – Jens Baggesen/Fra Schiørrings “Selskabssange”
168.  Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord – Grundtvig/Lindeman
169.  Undrer mig på, hvad jeg får at se – Bjørnson/P. Heise, H. Kierulf, R. Nordråk og M. Eskesen
170.  Løft dit hoved, du raske gut! – Bjørnson/R. Nordråk og Kallenbach
171.  Jeg kører frem gennem strålefryd – Bjørnson/Lindeman og A. Winding
172.  Der skinner en sol i lys og lön – Grundtvig/Barnekow
173.  Flyv ud, mit korn, i mulde – Chr. Richardt/J. Malling, C. Mortensen og H. Matthison-Hansen
174.  Er lyset for de lærde blot – Grundtvig/Vi sømænd gör ej mange ord
175.  Hvad solskin er for det sorte muld – Grundtvig/Det er så yndigt at følges ad
176.  Frem, bønder! frem på valen! – C. J. Brandt/Vift stolt på Kodans Bølge
177.  Den bonde, som vil lede – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans Bølge
178.  Er skolen for andre end pilt og pog – C. Hostrup/At slyngler hæves til ærens top
179.  Rejs dig, hus med lave tinder – Fr. Barfod/H. Rung
180.  Velkommen hver, hvis glæde – O. Arvesen/Velkommen fra de døde, eller: Nu dækker natten over, eller: Vift stolt på Kodans bølge
181.  Nu velkommen enhver under ungdommens tag – L. Budde/Nu han svävade kring, eller: Der er håb i vort bryst
182.  Dér, hvor vi stred og sang – C. Hostrup/Dejlige Øresund
183.  Den trænger ud til hvert et sted – C. Hostrup/Menuetten af “Elverhøj”
184.  Det, som lysner over vangen – C. Hostrup/Ja, vi elsker dette landet
185.  Vi fik ej under tidernes tryk – C. Hostrup/Carl Nielsen, eller som: Ur Ossians dunkle sagoverld.
186.  Her rejses en skole som mange för – Jakob Knudsen/Er skolen for andre


FOLKELIV OG MODERSMÅL

187.  Vikingemoder, dronning på havet – C. Ploug/Vikingasäten, åldriga lundar (Häffner)
188.  Takt, takt, pas på takten! – Björnson/H. Nutzhorn
189.  Til våben, brødre! tag bøssen fat! – Mads Hansen/E. Hornemann
190.  Skal atter vi til forår nå – Chr. Richardt/Kong Kristian stod ved höjen mast
191.  Folkeligt skal alt nu være – Grundtvig/Lindeman, eller som: Sol er oppe
192.  På det jævne, på det jævne! – H. V. Kaalund/På den dag, da Kristians öje (Weyse)
193.  Der hørtes sige, da vi fik fred – Chr. Richardt/Å køre vatn, å køre ve
194.  Velkommen i den grönne lund – Grundtvig/Lærer Andersen
195.  Frihedens hjem er det höje Nord – Grundtvig/Nutzhorn
196.  Frihed, du Nordens kække mø – Chr. Richardt/F. Andersen, eller som: Muser har glæden, druen kær
197.  Frihed er det bedste ord – O. Arvesen/Kommer hid, I piger små
198.  Frihed sejer i kampen forjætter – Wergeland/Marseillaisen
199.  Foragtet af de store, men elsket af de små – Björnson/Ed. Grieg og Kr. Videbæk
200.  Frihed er det bedste guld – Biskop Thomas af Strengnæs. Overs. Chr. Thura/A. Winding
201.  Vårens budskab flyver over lande – C. Ploug/C. Mortensen
202.  Så længe Danmark har en bøg i skoven – Mads Hansen/Hr. Peder kasted runer over spange
203.  Der kom en vår til Danevang – C. Hostrup/Det står et slot i vesterled
204.  Er vor trældomstid forbi – C. Hostrup/Jyden han æ stærk å sej
205.  Helt tungt han efter sig foden drog – C. Hostrup/H. Nutzhorn, eller: Ej spörger vi druen (Kunzen)
206.  Over vidt udstrakte lande – Jonas Lie/Ja, vi elsker dette landet – (Nordisk Arbejdersang)
207.  Ej skansen blot og havet – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans Bølge, eller: Der lå en stad på marken (H. Nutzhorn)
208.  Moders navn er en himmelsk lyd – Grundtvig/Weyse og H. Rung
209.  De siger, at mit sprog er en ussel tiggerkvind – C. Ploug/Ack Wärmeland, du sköna
210.  Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang – Lembcke/En dejlig ung ridder
211.  Den gamle nattergal i danevangen – Grundtvig/Hr. Peder kasted runer over spange
212.  Sangen har lysning, og derfor den gyder – Björnson/H. C. Simonsen og H. Nutzhorn


BIBELHISTORISKE SANGE

213.  Gud planted en have fra øst til vest – Grundtvig/Lindeman, eller som: Apostlerne sad i Jerusalem – (Paradis)
214.  Kain plöjed rask i vår – Grundtvig/Dagen går med raske fjed, af Weyse – (Kain og Abel)
215.  Når nat udvælder fra sorten sky – Grundtvig/H. Matthison-Hansen – (Syndfloden)
216.  På sletten ved Evfrat i Asialand – Grundtvig/Chr. Barnekow, eller som: Dronning Dagmar ligger i Ribe syg – (Babelstårnet)
217.  Arildstiden kom i hu – Grundtvig/H. Nutzhorn
218.  Fra afguders altre slog røgen i sky – Grundtvig/Barnekow – (Abraham)
219.  Abraham sad i Mamre-lund – Grundtvig/Lindeman
220.  Der kom et bud fra Himmerig – Grundtvig/Barnekow, eller: Hvad kan os komme til for nød – (Isak)
221.  Sara var død, i sin enlighed – Grundtvig/Lindeman
222.  Som örnen sidder på höjen hald – Grundtvig/Lindeman, eller som: Marsk Stig han haver sig døtre to – (Jakob)
223.  Gud nåde mig stakkels gamle mand! – Grundtvig/Lindeman, eller som: De legte guldtavl ved breden bord
224.  Kong Farao var en ugudelig krop – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Moses)
225.  Jeg havde min vugge ved Nilens bred – Grundtvig/Barnekow
226.  Som solen oprinder morgenrød – Grundtvig/Barnekow og Lindeman
227.  Josva gik i palmelunden – Grundtvig/Winding, eller som: Ånden opgav enkesönnen – (Josva)
228.  Det var så stille ved midjenat – Grundtvig/Rung og Lindeman – (Eli og Samuel)
229.  Jeg gik i marken og vogtede får – Grundtvig/Barnekow og Lindeman – (David)
230.  Mellem brødre kaldt den lille – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
231.  Lyset ej blev i Jerusalem slukt – Grundtvig/Abraham sad i Mamrelund – (Elias og Elisa)
232.  Der var en kæmpe stor og stærk – Grundtvig/Sin vogn gör han af skyer blå – (Naman)
233.  Blomstre som en rosengård – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
234.  Ved Babylons floder – Grundtvig/Nutzhorn og Lindeman – (Udlændigheden)
235.  Mod vesten har jeg det store hav – Grundtvig/L. M. Lindeman, eller som: O Gud ske lov til evig tid – (Det hellige land)
236.  Jeg drömte en dröm, som blev borte igen – Grundtvig/Lindeman – (Daniel)
237.  Herrens hus var lagt i støvet – Grundtvig/H. Matthison-Hansen, eller: Ser til fuglene i luften – (Det andet tempel)
238.  Foragter ej de ringe dage! – Grundtvig/Så vidt som solens stråler stige (L. Nielsen)
239.  Nat i østen er ej så lang – Grundtvig/Rung, Lindeman, G. Matthison-Hansen og L. Jastrau – (Julenat)
240.  Dejlig er den himmel blå – Grundtvig/Berggreen, Weyse m.fl. – (De hellige tre konger)
241.  I Nasaret der var så smukt – Grundtvig/Lindeman, eller som: Som hönen klukker mindelig – (Jesu barndom)
242.  Mellem disse grönne höje – Chr. Richardt/L. Nielsen, eller som: Kommer sjæle, dyrekøbte
243.  Ved Jordans færgesteder, med røst som skyens døn – Grundtvig/Hos Herren i det höje (a. af Weyse, b. af Winding), eller: Med strålekrans om tinde (Madsen-Stensgård) – (Herrens dåb)
244.  Om en hedning vil vi sjunge – Grundtvig/Lindeman – (Høvedsmanden i Kapernaum)
245.  Kvinden på sin krykke – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Den blodsottige kvinde)
246.  Blomst kan visne, för sol nedgår – Grundtvig/J. P. E. Hartmann – (Jairs datter)
247.  Kvindelil, din tro er stor – Grundtvig/Berggreen og Lindeman – (Den kananæiske kvinde)
248.  Ånden opgav enkesönnen – Grundtvig/Lindeman og Barnekow, eller: Med sin alabasterkrukke – (Enkens sön)
249.  En sædemand gik ud at så – Grundtvig/Hartmann, Winding og fru Wienecke – (Sædemanden)
250.  Lille Guds-barn! hvad skader dig? – Grundtvig/Johanne Fenger
251.  Med strålekrans om tinde – Grundtvig/Winding, Madsen-Stensgård og Weyse – (Forklarelsen)
252.  Hører I! Vorherre klader – Grundtvig/Kirken er som Himmerige, eller: Herrens røst, som aldrig brister – (Den forlorne sön)
253.  Den störste påske, verden har set – Ingemann/H. Rung – (Påskemåltidet)
254.  I kvæld blev der banket på Helvedes port – Grundtvig/L. Nielsen, eller: Til himlene rækker din miskundhed, Gud, eller: Fra afguders altre steg røgen i sky – (Nedfarten til Helvede)
255.  Hilsæl, du store fødselsdag – Grundtvig/Vidunderligst af alt på jord, eller: Op al den ting, som Gud har gjort – (Vandringen til Emaus)
256.  Som den gyldne sol frembryder – Th. Kingo/Tag det sorte kors fra graven (H. Rung) – (Påsken)
257.  Apostlerne sad i Jerusalem – Grundtvig/Lindeman, eller efter en folketone – (Pinsen)
258.  Der sad en svend i blåmænds land – Grundtvig/Hartmann – (Kammersvenden fra Morland)
259.  Var I ikke Galilæer? – Grundtvig/Balle, eller som: Kommer sjæle, dyrekøbte – (Apostlene)
260.  Der var en gammel hyrde – Grundtvig/Med strålekrans om tinde – (Polykarp)

HISTORISKE SANGE


261.  I sagnet spejler sig folkets hu – Grundtvig/Til sagn og sange og æventyr – (Oldsagn og heltesang)
262.  Jeg løber igennem Ægypti land – Grundtvig/Lindeman, eller: Der sad en svend i det sorte hul – (Nilen)
263.  Tre folk som disse ej verden så – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Tre mærkefolk)
264.  Jeg var et land så lysteligt – Grundtvig/Lindeman, eller som: Velkommen i den grönne lund – (Grækenland)
265.  Verdensklogskab er mit navn – Grundtvig/Jesus er mit håb og trøst – (Romermagten)
266.  Vikinger af moders liv – Grundtvig/H. Nutzhorn, eller som: Kommer hid, I piger små – (Anglerne)
267.  Der ligger en ø i Vesterhav – Grundtvig/Lindeman, eller som: Apostlerne sad i Jerusalem
268.  Jeg førte ret et kongeliv – Grundtvig/Lindeman, eller som: Vidunderligst af alt på jord – (Kong Edvin)
269.  Skön Freja, hun havde et smykke af guld – Grundtvig/Johanne Fenger – (Frejas guldsmykke)
270.  Det er helt underligt et sprog – Grundtvig/H. Rung, eller som: Hvor bølgen larmer höjt fra sø
271.  Vågner op nu, alle hjærter – Ole Vig/Glæser
272.  Ung Sigrun sad på Sevafjæld – Grundtvig/Barnekow og Malling – (Helge Hundings-bane og Sigrun)
273.  Ingeborg stod på höjen fjæld – Grundtvig/Barnekow og Rung – (Hjalmar og Ingeborg)
274.  Habor kom fra Norges fjælde – Grundtvig. Efter Saxe/Johanne Fenger – (Habors svanesang)
275.  Hejmskringlas panna – Tegnér/Crusell – (Frithiofs farväl)
276.  Nu han svävade kring på det ödsliga hav – Tegnér/Crusell – (Vikingabalk)
277.  Lytter, I, som end har lyst – Grundtvig/Glæser og L. Nielsen – (Skjold)
278.  I gamle dage det var en gang – Grundtvig/H. Nutzhorn, Barnekow og J. Malling
279.  Mer ej mindes jeg nu med sorg – Grundtvig. Oversat fra angelsaxisk/Barnekow eller som: Sara var død; i sin enlighed – (Bjovulf)
280.  Se, jeg gammel er og grå – Grundtvig/Danevang ved grönne bred
281.  Kong Vermund den gamle, af alderdom blind – Grundtvig/Så kæmped de helte af anden april – (Uffe hin spage)
282.  Sol er oppe! – Bjarkemålet ved Grundtvig/Lindeman, Th. Fenger og J. Malling – (Bjarkemålet)
283.  Nu luren gjalded – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Stærkodders sang om Bråval-slaget)
284.  Velkommen fra de døde – Grundtvig/M. Bredsdorff – (Nornegæst)
285.  Ved Lejre græsse nu får på vold – Ingemann/N. W. Gade – (Holger Danske)
286.  Til rosengården gik jeg i jomfruens bånd – Ingemann/N. W. Gade
287.  Østerlide! Østerlide! – Ingemann/J. Malling, eller som: Nach Sevilla (Reichardt)
288.  Til sagn og sange og æventyr – Ingemann/H. Nutzhorn
289.  I alle de riger og lande – Ingemann/Gebauer
290.  Vær hilset, mit gamle fædreland! – Ingemann/N. W. Gade
291.  Jeg frit mig tumled i verden om – Ingemann/N. W. Gade
292.  Det suser i Nordens skove – Ingemann/I alle de riger og lande
293.  Nu vågner Holger Danske – Ingemann/Kung Karl den unga hjelte, eller: Vift stolt på Kodans bølge
294.  Ånden lignes allerbedst – Grundtvig/Lindeman og C. A. Hansen – (Ansgar)
295.  Han var ingen mægtig ånd – Grundtvig/Blomstre som en rosengård
296.  Herren taler: Øer, hører – Grundtvig/Winding
297.  Danmark, dejligst vang og vænge – Laurids O. Kock/P. E. Rasmussen – (Danevirke)
298.  Kom en yngling frem og sagde – Björnson/C. A. Hansen og Lindeman – (Ved Norges tusindårsfest)
299.  Brede sejl over Nordsjø går – Björnson/Nordråk og Reissiger – (Olav Trygvason)
300.  En vise nu ville vi sjunge – St. St. Blicher/H. Nutzhorn, J. Malling og H. Kristiansen – (Tym sællandsfar)
301.  Hellig Olav stod ved fjorden med sin hær – Welhaven/Norsk folketone – (Hellig Olav)
302.  Kong Knud han knæled ved alterfod – C. J. Brandt/Rolf skattekonge fejg og ræd – (Bent kongesön)
303.  Her er så stille, her er så tyst – Grundtvig/Barnekow og Bredsdorff – (Jorsalfarerne)
304.  Vor Gud er død hinsides hav – Grundtvig/Jeg var en munk i Saksenland, eller: Nu ringer alle klokker mod sky – (Det store korstog)
305.  Hr. Magnus han stirrer i vinternatten ud – C. Hauch/N. W. Gade, H. Nutzhorn og H. Rung – (Knud Lavard)
306.  Slaverne rådte på Østersø – Grundtvig/Dankonning og hr. Asbjörn Snare – (Valdemarstiden)
307.  I Danmark toner kæmpesang – Ingemann/Barnekow, eller som: Jeg véd et land i höjen nord, eller som: Vi sømænd gör ej mange ord – (Absalon)
308.  Vindene suse, og voverne gå – Lembcke/Barnekow – (Danebrog og Volmer-slaget)
309.  Fra fjærne lande kom hun, dronning Dagmar – H. Hertz/H. Rung – (Dronning Dagmars komme)
310.  Dronning Dagmar ligger i Ribe syg – *Kæmpevise/Gammel folketone – (Dronning Dagmars død)
311.  Til Refsnæs kong Valdemar red på jagt – Laurids Kock/Gammel kæmpevise-tone – (Kong Valdemar den unge)
312.  Öm over ældgamle Danemarks ære – Grundtvig/L. N. Bojsen – (Sakse)
313.  Sakse Lange! Sællandsfar! – Grundtvig/Lytter I, som end har lyst – (Sakse Lange)
314.  Höjt op imod Norden der ligger et land – St. St. Blicher/Så kæmped de helte af 2den April, eller: Der vanker en ridder – (Island og Snorre)
315.  Der er så mange i Danemark – Folkevise/Folketone – (Erik Glippings drab)
316.  De var vel syv og syvsindstyve – Folkevise/A. P. Berggreen – (Marsk Stig og de fredløse)
317.  Der går dans på Riber gade – Gammel folkevise/Gammel færøisk folketone – (Riberhus)
318.  Om Danemarks kvide der lød en sang – Grundtvig/A. P. Berggreen – (Niels Ebbesen)
319.  På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred – Ingemann/N. W. Gade
320.  Habsburg var et jarlesæde – Grundtvig/Asamål og kæmpevise, eller tone af Lindeman – (Svejtsernes frihedskamp)
321.  Den snor, som lægges af strenge tre – Af den gml. danske Rimkrønnike/Jeg véd vel, hvor der stander et slot, eller: Der sad en svend i det sorte hul – (Dronning Margrete)
322.  Kolombo leged ved havets rand – Grundtvig/Lindeman, eller: Mens Nordhavet bruser – (Kristoffer Kolombo)
323.  Fra Gehmen kom en hædersmand – Grundtvig/Helt sjælden rørtes pen og bog – (Rimkrønniken)
324.  Alle små fugle, i skoven er – Folkevise/H. Nutzhorn og C. Bull – (Kristjan den anden)
325.  I Wittenberg i Saksenland – Grundtvig/Matthison-Hansen og Lindeman – (Morten Luther)
326.  Jeg var en munk i Saksenland – Grundtvig/Barnekow, eller: Vidunderligst af alt på jord
327.  Det var en yndig majdag, da i de svenske skær – P. L. Møller/Eja, hvor man nu tumler, eller: Hvad vindes på verdens. – (Gustav Wasa)
328.  I Skanderborrig enge – St. St. Blicher/Berggreen og Madsen-Stensgaard, eller: I alle de riger og lande – (Morten Børup)
329.  I Morten Luthers dage – Grundtvig/Der lød fra gamle dage – (Kristen Pedersen)
330.  På Tave bondes ager ved Birkende by – Ingemann/Hvad vindes på verdens, eller: Eja, hvor man nu tumler – (Hans Tavsen)
331.  Danmarks guld og grönne skove – Grundtvig/Thomas Kingo er salmisten, eller: Dagen gryr, og hanen galer – (Anders Vedel)
332.  På holmen Herluf Trolle gik – O. C. Lund/Chr. Barnekow, eller som: Vi sømænd gör ej mange ord – (Herluf Trolle)
333.  Solen sank bag grönne lund – J. L. Heiberg/Weyse – (Tycho Brahe)
334.  Og det var mester Ole Vind – Grundtvig/Berggreen og J. Malling, eller: Hvor bølgen larmer höjt fra sø – (Ole Vind)
335.  Hr. Sinklar drog over salten hav – E. Storm/Norsk folketone – (Hr. Sinklars vise)
336.  Stemmer i; ti nu ville vi sjunge – St. St. Blicher/H. Rung – (Kristjan den fjærde)
337.  Kong Kristjan stod ved höjen mast – Johannes Ewald/D. L. Rogert
338.  Hvor vittige dværge – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Gustav Adolf)
339.  Förfäras ej, du lilla hop! – Gustav Adolf og Paul Stockmann (tysk). Overs. Fougdonius/Häffner
340.  Konning havde sig København – Grundtvig/Olav konning og broder hans (folketone) – (Københavns belejring)
341.  Alt rejser vintren sit hvide telt – H. C. Andersen/Berggreen – (Stormen på København)
342.  Tungt kongedatrens tåre flød – C. Wilster/Barnekow, eller: Menuetten af “Elverhøj” – (Leonora Kristine Ulfeldt)
343.  For anker er Guldenlews flåde lagt – C. Ploug/Barnekow – (Ivar Huitfeldt)
344.  Thomas Kingo er salmisten – Grundtvig/Lindeman, eller: Dagen gryr, og hanen galer – (Thomas Kingo)
345.  Gammel ven og gammel vej – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Peder Syv)
346.  Kung Karl den unga hjälte – Tegnér/Westermark – (Karl den tolvte)
347.  Syng nu, gutter små – C. J. Brandt/Holmens faste stok – (Tordenskjold)
348.  Hvo planted hist så höjt i nord – Ingemann/A. P. Berggreen og P. Heise – (Hans Egede)
349.  Trindt i Norden og vidt om land – Grundtvig/Olav konning og broder hans (folketone) – (Ludvig Holberg)
350.  För var der knap skrevet på dansk en bog – Wilster/N. W. Gade og H. Nutzhorn
351.  Træd sagte ind i denne mindehal – Uffe Birkedal/H. Nutzhorn, S. Halle og K. M. Kristjansen – (Johannes Ewald)
352.  For bønder himlens fugle mer – Grundtvig/Gebauer, eller: Velkommen i den grönne lund – (Bondefriheden)
353.  Da var løst den værste knude – C. Hostrup/Jylland mellem tvende have – (Stavnsbåndets løsning)
354.  Sommerdag i efterhøst – Grundtvig/Tysk folketone – (Thomas Thårup)
355.  I hundrede år satte fjenden ej fod – Grundtvig/Så kæmped de helte af anden april – (Englænderne 1801)
356.  De gång te di ve Kjøvvenhawn – St. St. Blicher/De va en sønda, eller: Velkommen i den grönne lund – (Æ skjætåsda-slaw 1801)
357.  Ved toldboden steg en matros i land – Chr. Winther/H. Nutzhorn – (1807)
358.  Ved Kristjansand – St. St. Blicher/Cora Nygård og Morten Eskesen – (Søkampen ved Odden 1808)
359.  De snækker mødtes i kvæld på hav – Grundtvig/*mangler
360.  Kommer hid, I piger små! – Grundtvig/Weyse og Berggreen – (Villemoes)
361.  Söner af ett folk, som blött – Runeberg/Svensk folketone – (Björneborgarenas marsch)
362.  Lynildsmand, som for vort öje – Grundtvig/Lindeman, eller: Sol er oppe – (Henrik Steffens)
363.  Da gennem dampen – C. Hostrup/Berggreen – (Oehlenschläger)
364.  Der klang en livlig sejerssang – Ingemann/H. Nutzhorn, eller: Velkommen i den grönne lund – (Thorvaldsen)
365.  Guds fred, hvor I bygge – Grundtvig/A. Winding – (Grundtvig)
366.  Hvad kvidre I om, I spurve grå! – Grundtvig/Vor alderdoms trøst og støttestav
367.  En kæmpe han var i al sin færd – C. Hostrup/Vor alderdoms trøst og støttestav
368.  Det flammed i vester, og himlen lued rød – Uffe Birkedal/Jeg så kun tilbage – (Ingemann)
369.  Ikkun mellem skjaldens frænder – Grundtvig/Thomas Kingo er salmisten, eller: Ser til fuglene i luften – (R. K. Rask)
370.  Hedelærken, den liden fugl – C. Ploug/J. Glæser, H. Nutzhorn og Kirkegård – (St. St. Blicher)
371.  Dronning over Dane-mark – Grundtvig/Mindes vi en fuld tro ven – (Kristi kirke til Dana)
372.  Kongehånd og folkestemme – Grundtvig/Sol er oppe – (Kongen og folket)
373.  Kong Kristjan sad på Silkeborg – Grundtvig/Vi sømand gör ej mange ord – (Himmelbjærget)
374.  Der plöjed en bonde på Sønderjyllands grund – C. Ploug/Der vanker en ridder mellem grönne trær – (Laurids Skau)
375.  Længe nok har jeg bondepige været – K. Karstensen/Skal jeg nu altid bondepige være – (Det danske modersmål i Sønderjylland)
376.  Vort modersmål han elsked, – hun var hans ungdomsbrud – C. Ploug/En dejlig ung ridder – (Christian Flor)
377.  Hans røst ej lød i lærdes lag – Peder R. Møller/Velkommen i den grönne lund – (Kristen Kold)
378.  Der flöj fra Holstens stændersal – C. Ploug/Vi sømand gör ej mange ord – (Året 1848)
379.  Den gang jeg drog af sted – P. Chr. Faber/E. Hornemann – (Den tapre landsoldat)
380.  Påskeklokken kimed mildt fra den danske kyst – C. Ploug/Færøisk folketone – (Slaget ved Slesvig)
381.  På Danmarks rige slette – C. Ploug/På Sjölunds fagre sletter. – (Juni-grundloven)
382.  Dagen med sit lyse öje – Grundtvig/Lindeman – (Rigsdagen)
383.  Ved Frederits blev holdt et slag – Chr. K. Fr. Molbech/Vi sømand gör ej mange ord, eller: Menuetten af “Elverhøj” – (Olaf Rye)
384.  Det var en sommermorgen – Grundtvig/P. Heise, eller: På Sjølunds fagre sletter – (Isted-slaget)
385.  Midt under Isted-slaget – Grundtvig/L. N. Bojsen og J. Malling
386.  Sön af vennen fra de unge dage! – Grundtvig/L. N. Bojsen – (Vilhelm Blom, som faldt ved Isted)
387.  Slumrer sødt i Slesvigs jord! – H. P. Holst/J. P. E. Hartmann – (Til de faldne)
388.  Et sorgens budskab Norden gennemsuser – Grundtvig/Vi bringe dig, o kolde jord – (Ved Oehlenschlägers død)
389.  Søndret lå det sidste værn hist på Slesvigs grund – J. Helms/Påskeklokken kimed mildt – (Dybböl)
390.  Rundet har sig årets kreds fra hin søndag stil’ – C. Ploug/Påskeklokken kimed mildt – (Frederik den syvendes minde)
391.  Stå fast, du lille flok, stå fast – C. Ploug/Kong Kristjan stod ved höjen mast
392.  Den lyse vår sit anker – Chr. Richardt/Barnekow, eller som: Vift stolt på Kodans bølge, eller: På Sjölunds fagre sletter
393.  Med dæmpet hulken rinder Ejdrens vover – K. Karstensen/Der er et land, dets sted er höjt mod norden
394.  Blev nu til spot dine tusindårs minder? – E. Lembcke/J. Malling, eller som: Klang, mina flickor
395.  Vi har et håb, der ej er bygt – Mads Hansen/Kong Kristian lægger ned sit sværd
396.  Brat af slaget rammet – Fr. Paludan-Müller/Snart er natten svunden
397.  Alfader! du, hvis navn i Nord – Grundtvig/J. Malling, eller: Sin vogn gör han af skyer blå – (Danmark i havsnød)
398.  Ligesom völven i Nord-folkets gry – Björnson/Yderst mod Norden ligger en ø (Langt i auster i kråkalund) – (Ved Grundtvigs død)
399.  Kimer, I klokker! nu sluktes en sol over mulde – Hostrup/Kimer, I klokker! ja kimer för dag
400.  Eja! hvor man nu tumler med sønderjydens land! – K. Karstensen/H. Nutzhorn og J. Malling, eller: Hvad vindes på verdens.
401.  Danmark, delt ved hav for inden – C. Hostrup/Danmarks rige i höjnorden
402.  Hel trang er nu tiden i Sønderjylland – E. Lembcke/Om Danemarks kvide der lød en sang – (Hans Krüger)
403.  Der er håb i vort bryst; ti da Herren os slog – M. Rosing/Barnekow, eller: Vikingebalk
404.  Den ti, te do drow fra mæ, da bløw a så åljen’ – J. Lohmann/Barnekow
405.  Det haver så nyligen regnet – J. Ottosen/Gammel folketone
406.  I åben mark du står for stød – C. Hostrup/Jeg véd et land i höjen Nord, eller: Vi sømænd gör ej mange ord
407.  Hvad synger du om – C. Hostrup/Barnekow og J. P.
408.  Hver ting i verden har sin tid – Grundtvig/Vi sømand gör ej mange ord


DANMARK

409.  Der er et yndigt land – Oehlenschläger/H. E. Kröyer
410.  Der er et land, dets sted er höjt mod norden – C. J. Boye/Weyse
411.  Danmark! fostermoder kære! – St. St. Blicher/Danmark! dejligst vang og vænge
412.  Danmark, vor moder! – Fr. Barfor/Længe var Nordens
413.  I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme – H. C. Andersen/H. Rung
414.  I Danmark er jeg født og båren – Grundtvig/H. Rung
415.  Jeg elsker de grönne lunde – J. Helms/Barnekow, eller: Nu vågner blomsten af dvale
416.  Langt höjere bjærge så vide på jord – Grundtvig/H. O. C. Zinck
417.  Vi har et hus ved alfarvej – C. Ploug/Vi sømand gör ej mange ord
418.  Vort land, vort land, vort fædreland! – C. Ploug/Vårt land, vårt land, vårt fosterland
419.  Mit fagre hjem, hvor bølgen blå – Chr. Richardt/Kong Kristjan lægger ned sit sværd
420.  O, Danmark i din kappe blå – Chr. Richardt/Hvor bølgen larmer höjt fra sø
421.  Danevang med grönne bred – Ingemann/Vil du være stærk og fri
422.  Jeg véd, hvor der findes en have så skön – Mads Hansen/Nys fyldte skön Sired sit attende år
423.  Hvor Nilen vander Ægypterens jord – H. C. Andersen/Rung
424.  Morgendug, der sagte bæver i den lune vind – C. Hauch/C. V. Mortensen
425.  Op, sjung og glæd dig, Danmarks sön! – Ingemann/Berggreen og Johanne Fenger
426.  Danmark! dine kæmpegrave – C. Ploug/Heise, eller: Danmark! dejligst vang og vænge
427.  Liflig flöjte Vælsklands nattergale – C. Ploug/Vintren rasat ut bland våra fjällar
428.  Droslen slog i skov sin klare trille – V. Esmann/J. Glæser
429.  Underlige aftenlufte! – Oehlenschläger/Rung og J. Malling
430.  Rosen blusser alt i Danas have – Poul Møller/J. C. Gebauer og C. Mortensen
431.  O, Danmark med din blomsterkyst – C. Hostrup/Rolf skattekonge fejg og ræd
432.  Vi har en lille snekke – C. Ploug/På Sjölunds fagre sletter (Gade)
433.  Vi har et gammelt fædreland – Grundtvig/Jeg véd et land i höje Nord, eller: Vi sømænd gör ej mange ord
434.  Fæderneland! ved den bølgende strand – Grundtvig/H. Nutzhorn og E. Hartmann
435.  Rugen bølger over Danmarks vænge – C. Ploug/Vintren rasat ut bland våra fjällar
436.  Byg og bøg og danekvinder – Grundtvig/J. Glæser og M. Eskesen
437.  Vi elske vort land – Holger Drachmann/Lange-Müller
438.  Vift stolt på Kodans bølge – Ingemann/R. Bay
439.  Vaj höjt, vaj stolt og frit, vort flag – C. Ploug/Vårt land, vårt land.
440.  Hil dig, vor fane! – Grundtvig/J. P. E. Hartmann


FÆRØ


441.  Eg oyggjar veit sum hava fjöll – Fr. Petersen/Jón Jónson, eller som: Rolf skattekonge fej og ræd, af Joh. Hartmann Færøisk nationalsang

ISLAND


442.  Pú álfu vorrar yngsta land! – Hannes Hafstein/Sigfús Einarsson
443.  Yderst mod Norden lyser en ø – A. Munch/Langt i auster i kråkelund (norsk folketone)


NORGE

444.  Vær hilset, Norges klippeland – Grundtvig/Vi sømand gör ej mange ord
445.  Der ligger et land mod den evige sne – Bjørnson/R. Nordråk
446.  Ja, vi elsker dette landet – Bjørnson/R. Nordråk
447.  Jeg vil værge mit land – Björnson/L. Nielsen og H. Nutzhorn
448.  Fremad, fremad! fædres høje hærtag var – Björnson/Edv. Grieg og A. Kirkegård
449.  Ja, vist er her trangt, er her strængt og goldt – Kr. Elster/Der ligger et land mod den evige sne
450.  Gud signe vårt dyre fedraland – E. Blix/Den signede dag med fryd vi ser
451.  Dej vil altid klaga og kyta – Ivar Åsen/Norsk folketone
452.  Millom bakkar og berg ut med havet – Ivar Åsen/Lindeman, eller som: Dej vil altid klaga og kyta
453.  Mens Nordhavet bruser mod fjældbygt strand – K. N. Schwach/L. M. Ibsen
454.  Til fjælds over bygden står min hu – Welhaven/H. Rung
455.  Hu hej! kor er det vel friskt og lett – Kr. Janson/H. Kjerulf, eller som: Når gjenta bære blir femten år

SVERIGE


456.  Mandom, mod och morske män – Dybeck/Svensk folketone
457.  Vår svenska fana, gul och blå – E. Beckman/I höga Nord vår vagga stod (K. Collan)
458.  Hell dig, du höga Nord! – Cöster/Crusell


FINLAND

459.  Vårt land, vårt land, vårt fosterland! – Runeberg/F. Pacius
460.  Hör, hvor härligt sången skallar – E. v. Qvanten/F. Pacius


NORDEN

461.  Længe var Nordens – C. Ploug/R. Crusell
462.  Unge genbyrds-liv i Norden! – C. Ploug/J. H. Stuntz
463.  Höje Nord, friheds hjem! – C. Hostrup/J. Glæser
464.  Midt i en jærntid, som ikkun tror – Jonas Lie/Menuetten af “Elverhøj”
465.  Hvor de hvide bræer skinne – C. Ploug/Hvor der vindes laurbærkranse, eller: “Björn og Frithiof”
466.  Norröna-stammens længsel – Björnson/Vift stolt på Kodans bølge
467.  I rosenlund under Sagas hal – Welhaven/Menuetten af “Elverhöj”
468.  Här stå vi på toppen av jorden – C. W. Böttiger/Tysk tone
469.  Du gamla, du friska, du fjällhöga Nord – R. Dybeck/Jæmtlandsk folketone
470.  En tro, så fast som fjældets fod – C. Ploug/Vårt land, vårt land.
471.  En skål for det blinkende søernes bånd – Chr. Richardt/Og det var i året 1807
472.  Nu det lufter jo friskt, og de drivende sky’r – C. Ploug/Nu han svävade kring
473.  Folkeånder rejser sig – O. Arvesen/Kommer hid, I piger små
474.  Åndesyn fra gamle dage – C. Ploug/Winding, eller: Hvor der vindes lavrbærkranse, eller: Björn och Frithiof sutto båda
475.  Årene skride, ungdomskraften svinder – C. Ploug/Hil dem, som kæmped’


GEOGRAFISKE SANGE

476.  Venner, ser på Danmarks kort – Chr. Richardt/Hartmann og Madsen-Stensgård – (Vort land)
477.  Akselstad, fra fiskervrå – Chr. Richardt/Hartmann og Madsen-Stensgård – (København)
478.  Fra Issefjorden det bruser – Ingemann/H. Matthison-Hansen – (Roskilde)
479.  Sorø! krans af sø og skove – Ingemann/Danmark! dejligst vang og vænge – (Sorø)
480.  Du, som så höjt dig bryster – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans bølge, eller: Du, som har sorg i sinde – (Stævns)
481.  Bornholm, du prude vikingmø – Lucianus Kofod/Glæser, eller som: Vårt land, vårt land, vårt fosterland – (Bornholm)
482.  Perle på havets – Mads Hansen/Længe var Nordens – (Fyn)
483.  Der er et land så kosteligt – Grundtvig/Hvor bølgen larmer höjt fra sø – (Jylland)
484.  Jylland mellem tvende have – H. C. Andersen/P. Heise
485.  Det raske folk, som plöjer – C. Ploug/Vift stolt på Kodans bølge
486.  Jyden, han æ stærk å sej – St. St. Blicher/H. C. Simonsen
487.  Kær est du, fødeland, sødt er dit navn – St. St. Blicher/H. Nutzhorn og Joh. Egeberg
488.  Gold er den jord, som lyngen bær’ – C. Hostrup/P. Heise
489.  Gamle Jylland, hvor du trofast skyder – Uffe Birkedal/Droslen slog i skov sin klare trille
490.  Ud for verdens herregårde – Chr. Richardt/Danmark, dejligst vang og vænge – (Danmark)
491.  Hyp, min hest! lad ploven gå – Chr. Richardt/Glæser, Tofte og H. Matthison-Hansen, eller som: Dejlig er den himmel blå – (Sønderjylland)
492.  Se Norges blomsterdal! – M. A. L. Abel/Tysk folketone – (Norge)
493.  Jag vet ett land långt upp i högan nord – Nyblæus/Otto Lindblad – (Dalarne)
494.  Ack Värmeland, du sköna, du härliga land – Anders Fryxell/Gammel svensk folketone – (Värmland)
495.  Hil dig, drot på havets strömme – C. Ploug/Danmark, dejligst vang og vænge – (England)
496.  Hvorfor svulmer Weichselfloden som et heltebryst – J. C. Hauch/N. W. Gade – (Polen)
497.  Du store, rige, frie land – Adam Dan/Vårt land, vårt land. – (Amerika)


FOLKESANGE

498.  Udi de dybe dale for Norden under ø – C. J. Brandt/Dansk folketone
499.  Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – Grundtvig/Dansk folketone
500.  Hr. Peder kasted runer over spange – H. Hertz/H. Rung
501.  Agnete, hun stander på höjelands bro – Kæmpevise/Gammel dansk folketone
502.  Der sidder tre møer i bure, de to slynger guld – Folkevise/Folketone
503.  Hr. Villemand og hans mø så pur – Kæmpevise/Svensk folketone
504.  Hr. Vismer, han red sig til elverbro – Kæmpevise/J. P. E. Hartmann
505.  Jeg var mig en fattig ungersvend – Kæmpevise/Gammel dansk folketone
506.  Hr. Oluf, han rider så vide om land – Kæmpevise/Gammel folketone
507.  Jeg tjænte mig i kongens gård – Kæmpevise/Aug. Winding
508.  Den jomfru tog over sig kåben blå – Kæmpevise/Johanne Fenger
509.  Og det var rigen Runegård – Kæmpevise/Barnekow
510.  Prinsessen sad i höjeloft – Kæmpevise/Danske folketoner
511.  Så mange sad de riddere – Folkevise/Folketone og tone af Barnekow
512.  Liden var stalt Inge – *Folkevise/Folketone
513.  Riseli går i bure – *Folkevise/Folketone
514.  Skammel han bor sig nör i Ty - Folkevise/Folketone
515.  De fruer sidder på Lindholms hus – Folkevise/Folketone
516.  Det var jomfru Gundelil – Folkevise/Folketone
517.  Og det var om en løverdag – Folkevise/H. Nutzhorn og Morten Eskesen
518.  Roselil’ og hendes moder, de sad over bord – Folkesang/Dansk folketone


AFTENSANGE

519.  På Gud alene – Gl. dansk salme, ved Brandt/Winding
520.  Den lyse dag forgangen er – Sthen, ved Brandt/Zinck, eller som en gammel folketone
521.  Sov sødelig, sov blødelig – Efter tysk/Dansk folketone
522.  Tiden skrider, dagen rinder – Th. Kingo/Kommer, sjæle dyrekøbte
523.  Skriv på min seng og sovetræ – Th. Kingo/Vor Fader udi Himmerig
524.  Dagen nu sin afsked tager – Th. Kingo/Kommer, sjæle dyrekøbte
525.  Hvilestunden er i vente – Th. Kingo/Emil Hartmann
526.  Til hvile solen går – Th. Kingo/Nu rinder solen op
527.  Dig vandre vi så gærne med – Efter Kingo ved Grundtvig/Vidunderligst af alt på jord
528.  Min Jesus, lad mit hjærte få – Grundtvig (efter en dansk hernhutisk salme)/J. Glæser, eller som: Fred hviler over land og by
529.  Sov sødt, barnlille! – Grundtvig/Cora Nygård og H. Nutzhorn
530.  Kirkeklokke! mellem ædle malme – Grundtvig/H. Rung og A. Winding
531.  Søde Gud! din engleskare – Grundtvig/Tone af en unævnt og J. P. E. Hartmann
532.  Det lakker nu ad aften brat – Grundtvig (Nik. Selneckers “Ach bleib bey uns”)/Barnekow, eller som: Det kimer nu til julefest
533.  Nu hviler mark og enge – Fra tysk overs. hos Cassuben/Gammel tysk tone af Heinrich Isaac
534.  Der står et slot i Vesterled – Ingemann/Weyse
535.  Dagen går med raske fjed – Ingemann/Weyse
536.  Til vor lille gerning ud – Ingemann/Weyse
537.  I fjærne kirketårne hist – Ingemann/Weyse
538.  Bliv hos os, når dagen hælder – Ingemann/Weyse
539.  Den skönne jordens sol gik ned – Ingemann/Weyse
540.  Den store, stille nat går frem – Ingemann/Weyse
541.  Fred hviler over land og by – Ingemann/R. Bay
542.  Vær lovet, du, som evig våger – Ingemann/Gebauer, eller som: Udrundne er de gamle dage
543.  Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred! – Ingemann/Berggreen
544.  Jeg lægger mig så trygt til ro – Chr. Winther (?)/Egen tone, eller: Jeg ved et lille himmerig
545.  Alt solen gik til senge – Chr. Richardt/Velkommen fra de døde
546.  Klokken slår, tiden går – C. J. Brandt/Tysk tone
547.  Når dagen er træt og vil gange til ro – Chr. K. Fr. Molbech/Hornemann
548.  Jeg er træt og går til ro – Kr. Arentzen efter Luise Hensels: “Müde bin ich, geh’ zu Ruh'”/Berggreen og J. Malling
549.  Sig månen langsomt hæver – Matthias Claudius. Overs. Hauch/Egen tone
550.  Sov, mit barn, sov længe! – Chr. Richardt/P. Heise, M. Brynjulfsson og C. Mortensen
551.  Altid frejdig, når du går – Chr. Richardt/Heise, Lindeman og Kirkegård, eller: Dagen går med raske fjed
552.  Ved solbjærgs-lag – Anton Nielsen/J. Malling
553.  Nu mørket bryder på – H. Nutzhorn/H. Nutzhorn
554.  Tunge, mørke natteskyer – Jakob Knudsen/Ind i haven Jesus gik (Barnekow) eller: Til vor lille gerning ud
555.  Når mørket jorden binder – Anders Arrebo (?)/Egen tone


BLANDEDE SANGE

556.  Menneskelivet er underligt – Grundtvig/Abraham sad i Mamrelund
557.  Jeg er ikke længer, så vidt man véd – Grundtvig/Th. Laub – (Paradiset)
558.  Jeg takker Gud, at jeg er til – Jannik Lindbæk/Vidunderligst af alt på jord
559.  Gud, giv mig barnekår – Maltesen/Velkommen, lærkelil
560.  Herre! lær mig ret at blive lille – O. Bertelsen/Sol deroppe ganger under lide
561.  Et undres jeg på ved morgen og kvæld – Marie Wexelsen/Apostlene sad i Jerusalem
562.  Til dagens liv og solens skin – C. Hostrup/Til Myklegård og Spanieland (H. Rung)
563.  Du slægt, der som en storm i høst – C. F. K. Molbech/J. C. Larsen og M. Bredsdorff
564.  Jeg bærer med smil min byrde – J. Aakjær/Carl Nielsen
565.  Når alting går til hvile – Fr. Paludan-Müller/P. Heise
566.  Hvor blev den blomst, som fyldte – Fr. Paludan-Müller/Når alting går til hvile
567.  Hver en småfugl blunder – H. V. Kaalund/P. Heise, eller som: Snart er natten svunden
568.  Der går et stille tog – Björnson/Der er et yndigt land
569.  De ranke bøge, vårens sol – C. Hostrup/I sne står urt og busk i skjul
570.  Velkommen, lærkelil! – Chr. Richardt/C. Mortensen, N. P. Hillebrandt og J. Glæser
571.  Fremtidens land! – Björnson/F. P. J. Lund
572.  Barndommens vang! – J. P. Kristensen-Randers/Härliga land
573.  Der blev spurgt os en gang, og der spørges igen – Grönvald Nielsen/Der er håb i vort bryst
574.  Jeg vælger mig april! – Björnson/Lindeman
575.  Vær glad, når faren vejer – Björnson/Lindeman
576.  Danmark er det gamle navn – Grundtvig/Moders navn er en himmelsk lyd
577.  Sorgløst kan vi ej synge dit navn – Valdemar Rørdam/Thorvald Aagaard
578.  Vort hjem, du danske jord – L. C. Nielsen/C. F. E. Horneman
579.  Du danske mand! af al din magt – H. Drachmann/Carl Nielsen
580.  Vort land er kun en lille bid – Holger Begtrup/Du danske mand, af al din magt
581.  Jeg er en simpel bondemand – Mads Hansen/Dansk folketone
582.  Den kyst, der blåner bag de blanke vover – Peder R. Møller/Der er et land, dets sted er höjt mod norden
583.  Der er vel dag til suk og gråd – Niels Møller/Folkevisen om gangerpilten
584.  Vender sig lykken fra dig – C. Hauch/Carl Nielsen
585.  I Danmark ligger der hus ved hus – Edvard Söderberg/Charles Kjerulff
586.  Jeg rutter med glædens og håbets ord – C. Hostrup/Mens Nordhavet bruser
587.  Venner! hvor er vort fædreland dog könt – C. Hostrup/Hvis et godt råd I følge vil
588.  Småfuglen synger – J. L. Heiberg/J. L. Heiberg (?)
589.  Min fader var en ung soldat, den vackraste man fann – J. L. Runeberg/Pacius
590.  Den sømand, han må lide – A. Recke/Gl. sømandstone
591.  Den norske sjømand er – Björnson/Edv. Grieg og Lindeman
592.  Skudan hon vaggar på bruzenes sjö – J. C. Espersen/Bornholmsk tone
593.  Fo ajle di små blomster dæ dow æ te i år – Mads Hansen/H. Hansen
594.  Du, som har sorg i sinde – Chr. Winther/J. P. E. Hartmann og H. Rung
595.  Og ræven lå under birkerod – Björnson/H. Kjerulf
596.  Nu er dagen fuld af sang – Jeppe Aakjær/Carl Nielsen
597.  Herlig, en sommernat – J. L. Heiberg/Fr. Kuhlau
598.  Vi gå över daggstänkta berg – Olaf Thunmann/Gammel svensk folketone
599.  Nu springer våren af sin seng – Viggo Stuckenberg/H. V. Godske-Nielsen
600.  Stræk din fod! – Vilh. Gregersen/N. P. Hillebrandt
601.  Modig ungdom, ingen vege sjæle – Thorvald Aagaard/Thorvald Aagaard
602.  Flyv fugl! flyv over Furesøens vove! – Chr. Winther/J. P. E. Hartmann
603.  Man må rejse til fods for at sprænge med hast – C. Hostrup/Ernst Bruun
604.  Farvel, du liden ravnekrog! – Holger Drachmann/Otto Malling og Jakob Knudsen
605.  Jeg lagde min gård i den rygende blæst – Jeppe Aakjær/Th. Aagaard
606.  Når egene knoppes og granerne duppes – Chr. Richardt/P. G. Bågøe og F. P. J. Lund
607.  Nu lyser løv i lunde – Johannes Jørgensen/Kung Karl, den unga.
608.  Der er så travlt i skoven – Chr. Richardt/N. W. Gade og H. Nutzhorn
609.  Hvor er det dejligt en sommerdag – Sille Beyer/C. V. Mortensen
610.  Grön er vårens hæk – Poul Møller/N. W. Gade
611.  Storken sidder på bondens tag – Ingemann/Weyse
612.  Han kommer med sommer, han kommer med sol – Jeppe Aakjær/Th. Aagaard
613.  Lette bølge! når du blåner – J. L. Heiberg/Mozart, eller som Weyses: Fuglen tier, skoven hviler
614.  Hvor skoven dog er ung og frisk! – Chr. Richardt/A. Winding og Jul. Bechgaard
615.  Nu vågner blomsten af dvale – Julius Gerson/Gebauer
616.  Den kedsom vinter gik sin gang – Ambrosius Stub/J. P. E. Hartmann
617.  Ak! ingensteds er roserne så røde – Jens Baggesen/Der var en tid, da jeg var meget lille
618.  Den gamle kæmpeeg står endnu – Ingemann/Jeg frit mig tumled i verden om
619.  Tornebusk! du er min søskendplante – Runeberg/Kirkeklokke, ej til hovedstæder
620.  Gyldenlak, för du din glans har tabt – Henrik Wergeland/H. Tofte og J. S. Kristiansen
621.  Vingede skarer – Welhaven/Evig naturen (Integer vitæ)
622.  Sig nærmer tiden, da jeg må væk – St. St. Blicher/Jakob Knudsen
623.  Nu løftes laft og lofte – Henrik Ibsen/Heise, Grieg og Emma Dahl
624.  Når du vil på fjældesti – Björnson/Kallenbach og Lindeman, eller: Vil du være stærk og fri
625.  Min vän är ljuv, min vän är mild – Erik Sjöberg/Christoffer Bågø
626.  Nu skal det åbenbares – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
627.  De refsnæsdrenge, de samsøpiger – St. St. Blicher/Carl Nielsen
628.  Det lysner over Norden fra Frejas blanke rok – Chr. Richardt/Kong Volmer stod i halle
629.  Husker du i høst, da vi hjem ad fra marken gik – C. Ploug/P. Heise og C. J. Hansen
630.  Det haver så nyligen regnet – Folkevise ved Svend Grundtvig/Folketone
631.  Det var en lördag aften – Folkevise, omdigtet af Svend Grundtvig/Folketone
632.  Det var sig jomfru Svanelil – Chr. Richardt/P. Heise
633.  Jeg mindes vel et sted, gid jeg var der igen! – C. Hauch/P. Heise
634.  Så langt, så langt rækker tanken frem – Adam Dan/L. P. Hansen, eller som: Jeg körer frem gennem strålefryd
635.  Aftnen er stille – Björnson/H. Kjerulf, Haslerud, Agathe Grøndal og Glæser
636.  Natten er så stille – J. L. Heiberg/Weyse
637.  Solen er slukket, dagen forstummer – Chr. Winther/J. Bechgård, P. Heise og H. E. Glahn
638.  Kanske vil der gå både vinter og vår – Henrik Ibsen/P. Heise og Grieg
639.  Ingerid Sletten af Sillegjord – Björnson/P. Heise og Nordråk
640.  Nu tak for alt, ifra vi var små – Björnson/Nordråk, H. Kjerulf, Nutzhorn og Eskesen
641.  Holder du af mig – Björnson/Kallenbach, Nordråk, Hornemann og Rung
642.  Træet stod færdigt med blad og med knop – Björnson/Nordråk og H. Lund
643.  Og jeg vil ha’ mig en hjærtenskær – Cl. P. Riis/Aug. Söderman
644.  På Vossevangen, dér vil jeg bo – C. Hauch N. P. Hillebrandt
645.  På solen jeg sér, det lider alt frem – J. Moe/Ole Bull
646.  Nys fyldte skön Sired sit attende år – Thomas Thaarup/J. A. P. Schulz
647.  Der var en svend med sin pigelil – *Shakespeare. Overs. Lembcke/P. Heise
648.  I strömlejet bruser den stærke flod – Jannik Lindbæk/Jannik Lindbæk
649.  Stærke vande! stride vande! – J. H. Erkko. Overs. Axel Olrik/E. A. Hagfors
650.  Vi plöjed og vi såede – Efter Mathias Claudius, ved Jakob Knudsen/Schultz
651.  Å kjøre vatn å kjøre ve – Norsk folkevise/Norsk folketone
652.  Dold mellan furorna ligger min koja – Yrjö Koskinen/Finsk folketone fra Savolax
653.  Farvel, min velsignede fødeby! – Povl Martin Møller/Carl Nielsen
654.  Flickan gick på ängen och räfsade hö – Folkevise/Folketone
655.  Fjorton år, tror jag visst, att jag va’ – H. Lilliebjörn/Folketone fra Tyrol
656.  Fjärran han dröjer från grönskande dalar – Den finske sang “Tuoll’ om mun kultani”, overs. Karl Wetterhoff/Gammel finsk tone
657.  Se, sländan hon går – Ernst Björck/Jacobson, eller som: Å jänta å ja
658.  Gossen min bor i Alunda by – Folkevise ved A. Afzelius/Svensk folketone
659.  Anders, han var en hurtiger dräng – C. Ekeman/Svensk folketone
660.  Vila vid denna källa – C. M. Bellman/*mangler
661.  Mads Doss, han war en kon koltringsknæjt – St. St. Blicher/H. Chr. Simonsen, eller som folkemelodien
662.  I Sønderjylland der er æ føjt – Karsten Thomsen/Morten Eskesen
663.  De vår en daw i høstens ti’ – Karsten Thomsen/Nutzhorn og Morten Eskesen eller efter en sønderjydsk tone
664.  Når vinteren rinder i grøft og i grav – Joh. Skjoldborg/Joh. Torrild
665.  Du husmand, som ørker den stridige jord – Johan Skjoldborg/Joh. Torrild og Madsen-Stensgaard, eller som: Vi alle dig elske, livsalige fred
666.  Se dig ud en sommerdag – Jeppe Aakjær/Carl Nielsen
667.  Fra kvalmfulde mure – Oehlenschläger/Th. Laub
668.  I skyggen vi vanke – Oehlenschläger/Carl Nielsen og Th. Laub
669.  Så drager du ad fremmed land – Chr. Winther/Th. Laub
670.  Lad os danse året ud – Jónas Gudlaugsson/S. Godske Nielsen

TILLÆG


671.  Frankrigs sönner! Op nu at fægte! – J. Rouget de l’Isle/J. Rouget de l’Isle – (Marseillaisen)
441.  Jeg øer véd med fjæld ved fjæld – Frederik Petersen (Oversat fra Færøisk)
442.  Du verdensdelens yngste land – (Oversat fra Islandsk af Marius Kristensen)
592.  Skuden hun vugger på brusende sø – (Oversat fra Bornholmsk)