Højskolesangen giver et dybere historisk åndedrag i en moderne opgejlet kultur

Publiceret 11-11-2020

I 2016 begyndte arbejdet med at forny Højskolesangbogen. 6 personer med Jørgen Carlsen i spidsen tog det tunge ansvar at vælge hvilke sange, vi skal synge fremover. Læs om optakten, processen og vejsidebomberne undervejs i arbejdet. Højskolesangen repræsenterer en kærkommen kulturel selvbesindelse og for mange er den blevet en del af deres identitetshistorie.

KRONIK af Jørgen Carlsen formand for sangbogsudvalget:

Vil du være formand for udvalget?

Sidst på året 2016 blev jeg ringet op af Lisbeth Trinskjær, som er formand for højskolernes forening FFD. Hun spurgte, om jeg ville stå i spidsen for et udvalg, der skulle redigere en kommende højskolesangbog.

Jeg var på det tidspunkt stadig forstander på Testrup, men havde annonceret, at jeg ville trække mig tilbage i sommeren 2017. Det har hun formodentlig haft i baghovedet, da hun henvendte sig. På den måde ville jeg snart få tid til at koncentrere mig 100 procent om opgaven.

Jeg må tilstå, at henvendelsen kom bag på mig. Jeg var selvfølgelig beæret over, at bestyrelsen for FFD pegede på mig. Det var mere tidspunktet, jeg studsede over.

Nu havde vi levet glædeligt og godt med 18. udgave af Højskolesangbogen, som kom i 2006. Jeg kendte den ud og ind, jeg havde nemlig selv været med til at redigere den, og det var mit bestemte indtryk, at den var blevet vel modtaget rundtomkring. Den levede i bedste velgående og havde mange kilometer i sig endnu, mente jeg. Hvorfor så allerede lægge an til en ny udgave?

Den nye udgave 14 år efter den forrige 

Men her kæmpede jeg mod de højere magter. Bestyrelsen i FFD havde allerede drøftet sagen og truffet beslutning om at igangsætte arbejdet med den nye udgave. Man havde sågar fastlagt en tidsplan. Den 19. udgave af Højskolesangbogen skulle udkomme sidst på året 2020. Dvs. 14 år efter forgængeren fra 2006.

Bestyrelsen udviste vel egentlig bare rettidig omhu.

Set i helikopterperspektiv er et interval på 14 år ikke særlig overraskende – i det mindste ikke efter midten af det 20. århundrede. Kaster man et blik på udgivelsesfrekvensen af Højskolesangbogen, springer et mønster i øjnene. Mon ikke de fleste har en intuitiv fornemmelse af, at alt gik langsommere i gamle dage?

Men nej;

1. udgave kom i 1894,

2. udgave kom i 1896,

3. i 1899,

4. i 1902.

Dengang gik det over stok og sten. I løbet af 70 år udkom hele 15 udgaver.

16. udgave kom i 1974,

17. udgave i 1989,

18. udgave som sagt i 2006 og nu

19. udgave i 2020.

Intervallerne fra de seneste år peger på en ny 20. udgave omkring 2035.

Se alle udgaver af Højskolesangbogen

Som det fremgår, er de seneste udgaver noget mere sejlivede. Hvorfor mon?

Højskolesangen repræsenterer en kærkommen kulturel selvbesindelse

Mit bud er, at Højskolesangen imødekommer et behov for et dybere historisk åndedrag i en moderne opgejlet kultur, præget af fast speed, acceleration og hurtige sceneskift.

Højskolesangen repræsenterer en kærkommen kulturel selvbesindelse – et åndehul fyldt med forundring og eksistentiel resonans. Eller sagt med Grundtvig: livsoplysning. Højskolesang er livsoplysning i aktion.

Jørgen Carlsen

Sangbogsudvalget bestod af følgende seks forundringspirater

Sangbogsudvalget blev nedsat af FFD’s bestyrelse og bestod af følgende seks forundringspirater:

  • forfatteren Dy Plambeck,
  • kirkemusiker og sangskriver Anne Odgaard Eyermann,
  • forstander for Ollerup Musikefterskole Mette Sanggaard Schultz,
  • forstander for Den Internationale Højskole i Helsingør Søren Launbjerg,
  • musikformidler, pianist og DR-medarbejder Mathias Hammer
  • samt undertegnede.

Som det fremgår, er der paritet mellem kønnene – tre af hver.

Læs mere om sangbogsudvalget

Det burde i vor tid være en selvfølge, men det var det ikke for 18. udgaves sangbogsudvalgs vedkommende. Dengang bestod udvalget af 8 medlemmer, 7 mænd og 1 kvinde! Der er gudskelov sket noget på den kønspolitiske front siden da.

I begyndelsen arbejdede udvalget undercover

I begyndelsen arbejdede udvalget undercover. Daværende generalsekretær i FFD Niels Glahn havde kategoriseret udvalgets arbejde som top secret!

Faktisk blev udvalgets eksistens først breaket efter 16 måneder. Indtil da gik vi under betegnelsen ’det hemmelige udvalg’, når vi mødtes i Højskolernes Hus på Nytorv i København.

Baggrunden var, at man frygtede et fatalt dyk i salget af den eksisterende udgave, når folk fik færten af, at der var en ny i vente. I foreningsregi er Højskolesangbogen nemlig en høne, der lægger guldæg.

Overskuddet fra salget er med til at finansiere en lang række af FFD’s aktiviteter – lige fra elevrekruttering til efteruddannelse af højskoleansatte. Alt dette ville blive indskrænket i tilfælde af nedgang i salget af sangbøger.

Denne bekymring skulle dog vise sig at være en skuffelse, der ikke gik i opfyldelse. I løbet af sommeren 2020 opnåede bogen at toppe boghandlernes bestsellerlister, til trods for at der nogle måneder senere ville komme en ny udgave. Forklaringen ligger utvivlsomt i de mange tv-programmer under coronaen med ’Fællessang hver for sig’ sammen med Phillip Faber, Mads Steffensen og andre. De har sammen med den danske befolkning holdt gryden i kog. En stor tak til alle!

Sangbogsudvalgets kommissorium

Som grundlag for udvalgets arbejde havde FFD formuleret et kommissorium. Nogle af de væsentlige punkter var:

  • Ønsket om balance mellem tradition og fornyelse
  • Nye melodier for at revitalisere eksisterende sange
  • En forøgelse af kvindelig repræsentation blandt forfattere og komponister
  • Opmærksomhed over for globaliseringen samt andre kulturer, der er kommet til Danmark

Gennemgik stort set alle nyere danske sang- og salmebogsudgivelser 

Vi begyndte med systematisk at gennemgå alle sangene i de seneste tre udgaver af Højskolesangbogen. Derefter blev undersøgelsesfeltet kraftigt udvidet, idet vi inddrog stort set alle nyere danske sang- og salmebogsudgivelser med henblik på at finde egnet materiale. Antallet af salmer er på samme niveau som i 18. udgave.

Men en række traditionelle salmer har måttet vige pladsen til fordel for nogle af de mange nye bud på salmer, der har set dagens lys de senere år. Dermed kan Højskolesangbogen forhåbentlig repræsentere en fornyelse af salmesangen i Danmark.

Alle kunne bidrage i sangindsamleren

Indsamlingen af nye sange og salmer rummede en offentlighedsfase, hvor alle har haft mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Enhver har kunnet uploade maksimalt fem sangforslag på ’Sangindsamleren’, som var åben fra maj 2018 til udgangen af samme år. På den måde modtog sang­bogsudvalget hen ved 3.000 sangforslag – nogle af dem var gammelkendte, men størstedelen var nyskrevne.

I det meste af 2019 bestod hovedopgaven i at foretage en omhyggelig vurdering af sangene i Sangindsamleren. Hvert enkelt forslag har været genstand for en indgående behandling. Her har udvalget evalueret tekstens og melodiens kvalitet og i det hele taget taget stilling til sangens relevans og sangbarhed. Sangbarheden blev for en del sanges vedkommende afprøvet ved en række testarrangementer landet over.

Inspirationsseminar med indbudte sangskrivere, digtere og komponister.

Under udarbejdelsen af Højskolesangbogens 18. udgave blev der afholdt et inspirationsseminar med indbudte sangskrivere, digtere og komponister. Den idé er videreført i arbejdet med den 19. ud­gave. På to seminarer i 2018 og 2019 modtog omkring 45 kunstnere en indbydelsen til indgå i et kreativt netværk med henblik på at skabe nye højskolesange, og dette har foranlediget nogle af de nye sange.

Læs mere om seminarerne

601 sange blev resultatet

I alt repræsenterer den nye sangbog 151 nye sange i forhold til forgængeren. 13 af de gamle sange er suppleret med nye melodier. 122 sange og salmer fra 18. udgave er blevet fravalgt. Det samlede antal sange er øget fra 572 til 601.

Se listerne over de 601 sange

Et tungt ansvar

Arbejdet med at tilrettelægge den nye sangbog har været spændende, men ikke let. Der har hvilet et tungt ansvar på udvalgets skuldre.

Det gælder både udpegningen af de nye sange og fravalget af de gamle. Det er selvfølgelig glædeligt at kunne pege på nye sange og lukke dem ind i varmen.

’Alle sangbøgers moder’

De fleste kunstnere vil – med rette – betragte det som en udmærkelse at figurere i Højskolesangbogen. Den har sammen med Den Danske Salmebog kanonstatus i den danske sangkultur. Jeg har selv dristet mig til at kalde den ’alle sangbøgers moder’.

Men omvendt er det trist at måtte skuffe en masse talenter, der har uploadet tekster og melodier på ’Sangindsamleren’ i håb om at komme med. At deres sange ikke er blevet medtaget, betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har kvalitet. Det betyder blot, at der var andre, der i vores øjne var mere oplagte kandidater. Lad mig derfor slå fast:

Der findes en række fremragende sange og salmer i dagens Danmark – langt flere end de 601, der nu er optaget i Højskolesangbogen.

Jørgen Carlsen

Kulturel balancegang mellem de gode gamle og de gode nye

Det er ikke mindre trist at skulle fravælge 122 af de eksisterende sange til fordel for nye. Mange af sangene er gode gamle kendinge, som givetvis vil blive savnet af nogle. Naturligvis må der ske en udskiftning af sangene. Ellers ville sangbogens omfang stige til det uhåndterlige.

Men jeg forudser et stigende problem for de kommende sangbogsudvalg. I udvalget bag den 18. udgave fravalgte vi 164 sange. Denne gang altså 122. Men efter hver beskæring bliver det vanskeligere at reducere den traditionelle bestand af højskolesange.

Vi er efterhånden nået ind til kernetræet i stammen. En sang er jo ikke blevet dårligere, fordi den er blevet ældre. Tænk på Ingemann og Carl Nielsens ’Tit er jeg glad’, eller Blicher og Laubs ’Det er hvidt herude’ eller Grundtvig og Lindgrens ’Er lyset for de lærde blot?’. Der findes masser af gode gamle sange. Men der findes også masser af gode nye. Udvalgets opgave er at udføre en kulturel balancegang mellem de gode gamle og de gode nye.

En del af vores identitetshistorie

Men under varetagelse af denne evaluering af gammelt og nyt er vi ude på den tynde is.

Vi er udmærket godt klar over, at lanceringen af den nye højskolesangbog vil placere os på øretævernes holdeplads. Det hænger sammen med, at rigtig mange mennesker har et tæt forhold til sangene i Højskolesangbogen. Mange af sangene står deres hjerte nær. De er blevet en del af deres identitetshistorie.

Jørgen Carlsen

Læs artiklen ”Der skal være ballade om Højskolesangbogen"

Der ligger en forståelig og naturlig konservatisme i manges forhold til de forskellige udgaver af Højskolesangbogen. Den, man selv er vokset op med i sine formative år – f.eks. som højskoleelev – vil naturligt udgøre en klangbund af oplevelser af fællesskab, venskaber, forelskelser, nærvær, begejstring og alt det andet, som hører højskolen og ungdomslivet til.

Hele dette associationsfelt knytter sig til bestemte sange. Findes de ikke længere i den nye sangbog, vil man måske ligefrem føle det som en kulturel amputation. Og vi i udvalget vil på det nærmeste blive stemplet som kulturelle bødler. Lidenskaberne raser.

Der er stærke følelser på spil. Og sjovt nok vil nogle af de samme kritikere også kaste sig over nogle af de nye sange. Hvad skal dette her til for? Skulle dette være en højskolesang? Den er jo helt ved siden af – teksten er mærkelig og melodien vanskelig at synge ... Nej, lad mig få nogle af de gamle tilbage!

To markante episoder undervejs

Som de fleste vist har bemærket, har kritikken allerede indfundet sig under udvalgets arbejde. Vi har undervejs været udsat for to markante episoder. Lad os bare kalde dem to vejsidebomber.

Den danske sang er en uge blond pige

Den ene hænger sammen med den omsiggribende krænkelseskultur. En kvindelig ansat på CBS følte sig provokeret under afsyngelsen af ’Den danske sang er en ung blond pige’. Det hører med til historien, at hun selv var farvet og altså ikke blond. At hun følte, som hun gjorde, er hendes egen sag.

Det problematiske var, at lederen på det pågældende institut gav hende en undskyldning. Dermed var sangen stemplet som krænkende og dømt ude. Det var ren kapitulation i forhold til cancel culture. Jeg blev som formand for udvalget inddraget i debatten. Ville det evt. medføre et fravalg af sangen, at nogle føler sig krænket over ikke at blive inkluderet? Selvfølgelig ikke.

Sangen er en signatursang, der indleder mange sangtimer rundt omkring i landet. Den handler simpelt hen om glæden ved at synge.

Læs artiklen om Den danske sang er en unge blond pige

I de snart 100 år, den har eksisteret, har mig bekendt ingen anden kvinde protesteret mod sangen, selv om de var sorthårede, brunetter, rødhårede, kommunefarvede – altså alt andet end blonde. At bøje sig for det identitetspolitiske pip på CBS ville være ensbetydende med kulturel selvkastraktion.

Hvad så med Helge Rodes ’Min pige er så lys som rav’ eller Thøger Larsens »Pigernes latter og lyse hår« fra ’Danmark nu blunder den lyse nat’? Min gode ven Hans Hauge, kendt som reaktionær enfant terrible i den danske kulturdebat, var ikke sen til at udtale, at sangens rygte nu var ødelagt.

Dens uskyld var taget. Man kunne ikke længere synge den uden at tænke på CBS-episoden. Med al respekt for Hauge må jeg dementere hans profeti. Jeg har siden stået for hen ved et halvt hundrede sangarrangementer, hvor sangen er blevet sunget uden den mindste forsagthed og det mindste forbehold. Snarere tværtimod.

Ramadan i København

Den anden vejsidebombe eksploderede i sommeren 2019, da det kom frem, at sangen ’Ramadan i København’ måske ville komme med i Højskolesangbogen. En af sangens ophavsmænd er Isam Bachiri fra gruppen Outlandish.

Det udløste højlydte protester – ikke mindst fra nationalkonservative kredse. Her var en provokerende illustration af den tiltagende islamisering af Danmark, mente man.

Vi valgte i udvalget at tage sangen med, fordi den er god. Poetisk følsomt giver den ikkemuslimske danskere indblik i en verden, som virker fremmedartet og eksotisk for de fleste af os. Dermed er sangen ’Ramadan i København’ med til at skabe øget kendskab til et mangfoldigt Danmark. Og ikke mindst til et broget og særpræget bybillede i København under ramadanen.

Læs artiklen om Ramadan i København

Her til sidst et lille kuriosum fra krænkelsesverdenen. Ved en sangtime på Grundtvigs Højskole blev jeg opsøgt af en nydelig ældre dame: "Hr. Carlsen. Vil De love mig, at denne forfærdelige sang af Frank Jæger, ’Bedstefar tag dine tænder på’, ikke kommer med i den nye højskolesangbog. – Jeg skal nemlig sige Dem, at vi er mange ældre, der stadig har vores tænder i god behold. Vi bryder os ikke om at blive sammenlignet med denne bedstefar".

Jeg lovede ikke noget. Og som I vil kunne se i den nye højskolesangbog, har vi heller ikke efterkommet hendes ønske. Bedstefar lever videre – med eller uden tænder.

Kronikken blev bragt i Politiken 11. november.