To nye sange i Højskolesangbogen

Publiceret 07-05-2020
Nyhed

Højskolesangbogen skal være relevant at synge for alle generationer. I den nye udgave af Højskolesangbogen, er der derfor fokus på at give plads til moderne og nutidige tekster og at øge repræsentationen af kvindelige kunstnere.

2 nye sange
Anne Vad, Julie Maria og Nikolaj Busk, foto: Alsang. Anne Linnet, foto: pressefoto

Anne Linnet indtager endnu en plads i den nye Højskolesangbog

Så er det sikkert og vist: Anne Linnet får endnu en sang med i Højskolesangbogen, og når du åbner den 19. udgave i november, kan du både synge med på Forårsdag og Smuk og dejlig.

Formand for Sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, lovede allerede sidste år, at Anne Linnet ville få en plads i den nye Højskolesangbog. Jørgen Carlsen, der også var en del af udvalget for den nuværende, 18. udgave har tidligere stillet sig kritisk over for, at Anne Linnets sangkatalog blev en del af bogen. Men den holdning har ændret sig over tiden.

Læs også artiklen Tider skifter, og sæder mildnes: Anne Linnet i Højskolesangbogen

Allerede i januar blev jeg offentliggjort at Forårsdag bliver en del af den nye Højskolesangbog, og fredag den 1. maj under DR-programmet Fællessang hver for sig blev det så officielt, at også i Smuk og dejlig kommer med.

Hør Smuk og dejlig

Opmærksomhed på større kvindelig repræsentation

Processen omkring den nye sangbog har været igang helt siden april 2018, og siden da har Sangbogsudvalget været igang med en lang udvælgelsesprocess og fundet frem til de i alt 601 sange, som den nye bog skal indeholde. I udvælgelsen er der blevet lagt vægt på at finde en balance mellem fornyelse og tradition, og bl.a. har udvalget haft en opmærksomhed på en større repræsentation af kvindelige forfattere og komponister.

Anne Linnets Smuk og dejlig lever på alle måder op til at øge den kvindelige repræsentaion med en tekst, der både er skrevet og komponeret af en kvinde til en kvinde. Anne Linnet skriver i sin selvbiografi Testamentet, at hun skrev Smuk og dejlig på en halv time en nat efter en koncert på Tagskægget i Aarhus. Sangen er skrevet til en kvinde, som hun var blevet meget betaget af.

Læs baggrundsartiklen om Smuk og dejlig

Læs baggrundsartiklen om Forårsdag

19. udgave giver plads til nye kunstnere og nye sange

En andet opmærksomhedspunkt, i udvælgelsesarbejdet til den nye Højskolesangbog, har været at skabe plads til helt nye sange skrevet af nutidige kunstnere. Én af de sange er Frihedens Lysdøgn. 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Frihendens Lysdøgn - en moderne fællessang

Frihedens lysdøgn er et samarbejde mellem tre kunstnere med tekst af Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Sangen løb med første pladsen i Alsang 2020's store sangskriverkonkurrence. Under Højskolesangbogens aftensang i marts løb sangen med endnu en placering, da det blev offentliggjort, at Frihedens lysdøgn skal med Højskolesangbogens 19. udgave. I hvert fald følte Julie Maria en stor glæde, da hun fik overbragt nyheden:

Jeg ryster! Det er noget af det største, man som kunstner kan opleve. At skrive en sang til folket, for folket og som oven i købet kommer med i Højskolesangbogen.

Julie Maria 

Se offentliggørelsen af Frihedens lysdøgn

Frihedens lysdøgn er skrevet til fejringen af 75-året for Danmarks befrielse. Sangen bliver betegnet som en moderne fællessang, som i følge bedømmelsesudvalget er både nytænkende, nutidig og original. 

Hvilke sange kommer ellers med i den nye bog?

På nuværende tidspunkt er i alt 11 nye sange offentliggjort. Først den 12. november løftes sløret for samtlige 601 sange i den nye bog, men hvem ved, måske har vi et par gode nyheder mere i vente inden da.

Se listen over alle breakede sange til 19. udgave