Årets sangbogsjulekalender

Publiceret 30-11-2019
Nyhed

Årets julekalender på Højskolesangbogens Facebookside drejer om Halfdan Rasmussens akse. Vi sætter lidt mere spot på de alvorlige digte. Præmien er 10 "Halfdan"-hæfter med 18 Halfdan Rasmussen sange, Hvis du har hæftet enten som bog eller i vores app, så har du et forspring i konkurrence.

Årets julekalender på Højskolesangbogens Facebookside har vi viet til en af vores store digtere: Halfdan Rasmussen. Lad os bare være ærlige: vi vil sætte fokus på et hæfte med Halfdan Rasmussens sange fra den mere alvorlige del af forfatterskabet, som fortjener meget mere opmærksomhed, end det hidtil har haft. Hvis du har hæftet enten som bog eller i vores app, har du et forspring i konkurrence.

Køb hæftet i webshoppen

Hent hæftet i Højskolesangbogens app

Quiz med på Facebook

Hver dag udlover vi en Halfdan julegave, som du kan se på billedet herover: 10 Halfdanhæfter, et melodihæfte og en CDpakke med akkompagnement til 100 sange i Højskolesangbogen: 

Følg med på Facebook

Vi finder det rigtige svar, der er mest kreativt, så find din indre poet frem og Quiz med:

Sangbogens kalender til jul,
er blottet for kager og sul
Men regn med kalorier til hjernen
Vi quizzer nemlig lidt om ham
Hvis ord gir dig åndeligt kram
Så du kluk ler helt ind i kernen
 
Har du gættet, det er en mand?
Måske at han hedder Halfdan
Du ved, ham hvis sprog er en ren leg
Vi spørger om lidt af hvert
Noget er let, noget er svært
Hvis du svarer på vers er du sej
Det handler mest om hans alvor, 
men også hans velkendte humor
og præmien er hæfter med sange
men måske, vi alle vinder
en indsigt i Haldans minder
og digte, der får nye klange
Med andre ord: hvis du svarer på vers, har du større chance for at vinde. Svar inden dagen er omme (kl. 23.59), så er du med i dagens konkurrence. Vi vælger en vinder blandt de rigtige svar.

Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver også triste.

De fleste danskere kender ham mest for børnerim og remser og finurlig leg med sproget. Hans bogstavdigtene fra den skelsættende ABC fra 1967, har givet og giver mange børn en poetisk indgang til alfabetet. Men Halfdan Rasmussens forfatterskab rummer mange mere alvorlige tekster for voksne.

Hans tidlige voksenlyrik fra efterkrigstiden, som er præget af blodig alvor og civilisationskritik, er knap så kendt. 

Sagt med Halfdan Rasmussen egne ord 

Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.

"Noget om at forvalte sit pund" Halfdan Rasmussen, uddrag, »Tosserier IV«, 1954

Fejring af 100 året med sangkonkurrence

2015 var året Halfdan ville være fyldt 100 år og derfor valgte Helsingør Kommune som Halfdans hjemkommune at fejre hans 100 års fødselsdag gennem en lang række kulturelle aktiviteter, der på forskellig måde satte fokus på Halfdan og hans livsværk.

Et af initiativerne var en sangkonkurrence udskrevet i samarbejde med Den Internationale Højskole, hvor komponister fra hele landet blev inviteret til at gå på opdagelse i Halfdans voksenunivers og sætte musik til digte, som de syntes var inspirerende og vedkommende i et fællessangsperspektiv. Håbet var at få skabt en række nye sange om eksempelvis det at være menneske, livet, kærligheden, krig og fred. Sange, som måske kunne blive en del af den danske højskole-sangskat.

18 nye Halfdan sange

Det blev til et hæfte med 18 nye sange: Halfdan

Hæftet rummer nye melodier til atten af Halfdan Rasmussens mere alvorlig digte. Til hver sang er der en illustration af Ib Spang Olsen.

  • Aftenbøn - melodi: Bent Fabricius-Bjerre
  • Alene er du ingen - melodi: Lasse Aagaard Nielsen
  • At lære er at ville befri sin ensomhed - melodi: Lise Christensen Bjerno
  • Forår over Europa - melodi: Pernille Louise Sejrlund
  • Før mig ind til mennesket - melodi: Peter Andreas Breedsdorff
  • Gå stille og tyst - melodi: Janne Mark Eyermann
  • Lyt til dit hjerte - melodi: Gorm Bull
  • Mellem skygger - melodi: Helle Henning
  • Noget om at gå - melodi: Steen Dorst Nielsen
  • Noget om krop og sjæl - melodi: Jan Rørdam
  • Noget om livet selv - melodi: Janne Mark Eyermann
  • Noget om mit hjerterum - melodi: Finn Jørgensen
  • Noget om månesyge - melodi: Rasmus Skov Borring
  • Noget om stjernefangst - melodi: Rasmus Skov BorringSeptember - melodi: Marie Louise Schmidt
  • Skyggedans - melodi: Jeppe Thorshøj
  • Stille nat - melodi: Kristian Enevoldsen
  • Uden ansigt - melodi: Kasper Bai Andersen

 

 

 

 

 

Hent appen

Tag sangbogen med dig over alt. Køb den til din smartphone.

Hent i App Store

Hent i Google Play

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app