Isam B: Højskolesangbogen mangler lyden af det brune Danmark

Publiceret 22-05-2019
Nyhed

REPORTAGE Der er noget skønt over kontrasten i tatoverede fingre, der glider over et klassisk klaver og lægger ny lyd til en rap, som snart kan bejle til den reviderede udgave af Højskolesangbogen. For meldingen er klar: Vi mangler sange om livet, der leves i de asfalterede dele af Danmark.

"Vi skal have mere urbanitet i Højskolesangbogen," siger formanden for sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, da han byder gæsterne velkommen til det tredages sangskriverseminar, som ligger forude.

I salen på Den Rytmiske Højskole er knap 30 sangere, komponister og teksforfattere samlet for at tage udfordringen op om at skabe nye forslag til den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen.

”Min Grundtvig er ikke spitze, men jeg er ikke strippet for referencer til dansk kultur og litteratur.”

Et blik ud over forsamlingen vidner om en åbenhed for at lade nye stemmer skubbe vores alle sammens sangbog et hidtil uset sted hen.

Når man stiller et kriterie om, at sangene skal kunne spilles på klaver, så er det ikke fritidsklubben på Nørrebro, du får til at synge sangene fra Højskolesangbogen.

Babak Vakili

En flok musikere fra Nørrebros hiphopmiljø er blandt de udvalgte gæster, som skal give sig i kast med den opgave.

"Det er første gang, jeg sidder med Højskolesangbogen. Hvis ikke jeg var kommet her i dag, havde jeg nok slet ikke vidst, at den fandtes", siger rapperen Babak Vakili, da han introducerer sig selv. 

Han er her for at blive inspireret og give nyt liv til gamle og nye tekster. Babak Vakili har foruden at lave musik også læst statskundskab, og det er blandt andet med den baggrund, at han stiller sig kritisk over for den folkelighed, som typisk fremhæves i karakteristikken af en højskolesang:

"Den lokalfølelse, jeg identificerer mig med, er anderledes end den brede folkelige nationalfølelse. Hvis Højskolesangbogen skal være folkelig som helhed, skal den favne så bredt som muligt. Når man stiller et kriterie om, at sangene skal kunne spilles på klaver, så er det ikke fritidsklubben på Nørrebro, man får til at synge sangene fra Højskolesangbogen. Det er både en generationsting og en social ting," siger han.

Der skal være et twist og noget, der skubber til noget.

Jørgen Carlsen

Og det er måske noget af det, Jørgen Carlsen efterlyser, når han understreger, at kunstnerne for guds skyld ikke må skrive en klassisk højskolesang. De er der i forvejen, mener han:

"Der skal være et twist og noget, der skubber til noget. Det engagement I har i dét liv, I lever, er det bedste udgangspunkt," understreger formanden for sangudvalget.

For Babak er det vigtigt at kunne bidrage i kraft af den person, han er, og de oplevelser, der har formet ham, mere end at skulle repræsentere det urbane eller dét at være indvandrer:

"Min Grundtvig er ikke spitze, men jeg er ikke strippet for referencer til dansk kultur og litteratur. Jeg er vokset op på nørrebro, og derfor er mine erfaringer og fortællinger anderledes end dem, Grundtvig, Inger Kristensen og Michael Strunge har gjort sig. Når det så er sagt, handler 60% af mine tekster om kærlighed," siger han og minder om, at mange af de temaer, han berører i sin musik, er universelle og ikke forbeholdt en bestemt musikgenre eller -kultur.

Derfor ligger det ham også på sinde at udfordre sproget og den traditionelle måde, historier formidles på i Højskolesangbogen.