Isam B: Højskolesangbogen mangler lyden af det brune Danmark

Publiceret 22-05-2019
Nyhed Ny sangbog

REPORTAGE Der er noget skønt over kontrasten i tatoverede fingre, der glider over et klassisk klaver og lægger ny lyd til en rap, som snart kan bejle til den reviderede udgave af Højskolesangbogen. For meldingen er klar: Vi mangler sange om livet, der leves i de asfalterede dele af Danmark. Sangen "Ramadan i København" er et af budene på en ny højskolesang med billede af byliv.

Sangskriverseminar med 30 komponister og teksforfattere

"Vi skal have mere urbanitet i Højskolesangbogen," siger formanden for sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, da han byder gæsterne velkommen til det tredages sangskriverseminar, som ligger forude.

I salen på Den Rytmiske Højskole er knap 30 sangere, komponister og teksforfattere samlet for at tage udfordringen op om at skabe nye forslag til den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen.

Min Grundtvig er ikke spitze

Et blik ud over forsamlingen vidner om en åbenhed for at lade nye stemmer skubbe vores alle sammens sangbog et hidtil uset sted hen.

Når man stiller et kriterie om, at sangene skal kunne spilles på klaver, så er det ikke fritidsklubben på Nørrebro, du får til at synge sangene fra Højskolesangbogen.

Babak Vakili

En flok musikere fra Nørrebros hiphopmiljø er blandt de udvalgte gæster, som skal give sig i kast med den opgave.

"Det er første gang, jeg sidder med Højskolesangbogen. Hvis ikke jeg var kommet her i dag, havde jeg nok slet ikke vidst, at den fandtes", siger rapperen Babak Vakili, da han introducerer sig selv. 

Han er her for at blive inspireret og give nyt liv til gamle og nye tekster. Babak Vakili har foruden at lave musik også læst statskundskab, og det er blandt andet med den baggrund, at han stiller sig kritisk over for den folkelighed, som typisk fremhæves i karakteristikken af en højskolesang:

"Den lokalfølelse, jeg identificerer mig med, er anderledes end den brede folkelige nationalfølelse. Hvis Højskolesangbogen skal være folkelig som helhed, skal den favne så bredt som muligt. Når man stiller et kriterie om, at sangene skal kunne spilles på klaver, så er det ikke fritidsklubben på Nørrebro, man får til at synge sangene fra Højskolesangbogen. Det er både en generationsting og en social ting," siger han.

Der skal være et twist og noget, der skubber til noget.

Jørgen Carlsen

Og det er måske noget af det, Jørgen Carlsen efterlyser, når han understreger, at kunstnerne for guds skyld ikke må skrive en klassisk højskolesang. De er der i forvejen, mener han:

"Der skal være et twist og noget, der skubber til noget. Det engagement I har i dét liv, I lever, er det bedste udgangspunkt," understreger formanden for sangudvalget.

For Babak er det vigtigt at kunne bidrage i kraft af den person, han er, og de oplevelser, der har formet ham, mere end at skulle repræsentere det urbane eller dét at være indvandrer:

"Min Grundtvig er ikke spitze, men jeg er ikke strippet for referencer til dansk kultur og litteratur. Jeg er vokset op på nørrebro, og derfor er mine erfaringer og fortællinger anderledes end dem, Grundtvig, Inger Kristensen og Michael Strunge har gjort sig. Når det så er sagt, handler 60% af mine tekster om kærlighed," siger han og minder om, at mange af de temaer, han berører i sin musik, er universelle og ikke forbeholdt en bestemt musikgenre eller -kultur.

Derfor ligger det ham også på sinde at udfordre sproget og den traditionelle måde, historier formidles på i Højskolesangbogen.
 

Fra venstre: Stine Pilgaard, Kristina Holgersen og Anders Greis

Sange om sorg og rystende ungdommelighed

Jeg kan godt lide dét, det gør ved mennesker at synge sammen.

Stine Pilgaard

I et øvelokale har sangerinde, komponist og sangskriver Kristina Holgersen sat sig ved klaveret, mens hun sammen med Anders Greis på guitar og forfatter Stine Pilgaard prøver at komponere en melodi til en af Stines tekster.

”Jeg er meget interesseret i sangbare sange. Du ved, jeg kan også godt lide Pink Floyd, men det er jo ikke lige det, man sætter på, når man skal synge til en middag. Jeg kan godt lide dét, det gør ved mennesker at synge sammen," siger Stine Pilgaard, der ikke er i tvivl om, hvad hun savner i Højskolesangbogen, som den er i dag:

"Jeg synes, der mangler nogle sange om sorg. Og så jeg kunne godt tænke mig nogle sangbare vuggesange, som ikke er sådan noget sov sødt lille jumbo med kokosnødder og alt det der."

Forfatteren har altid skrevet mange lejlighedssange - en tradition, der også spiller en central rolle i hendes kommende tredje roman. Og her, i mødet med de to rutinerede musikere, får teksterne pludselig et nyt liv, der rækker ud over det litterære univers.

Selvom den jammende trio ikke kaster sig over Jørgen Carlsens efterlysning af urbanitet og bysamfund, gør de sig mange andre tanker om, hvordan Højskolesangbogen kan fornyes. De diskuterer stemninger. Kan man slukke håbet i en foråssang og skygge for solen i en sommersang? 

Kristina Holgersen viser med tangenterne, hvad Stine har forklaret med ord: Hvordan foråret også rummer sorg, mørke og længsel, og hvorfor man har brug for at synge om det.

Selv er Kristina optaget af at skabe rum for tvivlen, som er en udbredt tilstand i tiden:

”Der mangler lidt nogle sange om rystende ungdommelighed, hvor tvivlen er et tema. Den der følelse af at stå mellem nogen og noget, som er karakteristisk for vores tid lige nu, hvor mange unge lever i en sammenligningskultur,” siger hun og møder genkendelse hos de andre.

Før sessionen stummer ud, har de skabt en melodi til en sang, der nu må kende samme skæbe som de tusindvis af andre sange, der skal vendes, debatteres og synges, før sangudvalget i 2020 melder ud, hvordan Højskolesangbogens 19. udgave kommer til at se ud.

Foto: Nana Jacobi og Erkan Cakmak

Ramadan i København

Jeg vil gerne bidrage med alt, der kan være med til at nuancere og menneskeliggøre Danmark, som det ser ud i dag.

Isam B

"Højskolesangbogen mangler lyden af det brune Danmark. Noget af det urbane. Et udtryk for os danskere, som har nogle andre rødder," siger hiphopstjernen Isam B, der netop er stødt til forsamlingen og har fundet sammen med flere af de andre for at skrive en sang om Ramadanen.

"Jeg vil gerne bidrage med alt, der kan være med til at nuancere og menneskeliggøre Danmark, som det ser ud i dag. Der mener jeg også de grupper, jeg repræsenterer. Noget af det muslimske, dét at være bymenneske, sprog og de traditioner, jeg er vokset op med og føler er danske. Jeg mener helt klart, at vi har et ansvar for at præsentere det. For vores egen skyld og vores børns skyld."

De gode højskolesange overlever måske ikke på radio, men de kan noget i forhold til værdi for et menneske.

Isam B

Isam B, der hittede med sin fortolkning af "I Danmark er jeg født", har bevist, at man sagtens kan rykke lidt til de gamle sange og tilføre nye genre og fortællinger til fællessangstraditionen. Grundlæggende er han ikke i tvivl om, hvad der definerer en god højskolesang:

"Den skal have relevans. Punktum. Det samme gælder for de unge. Også de etnisk danske. Hvis sangene ikke har en relevans for deres liv, kan de ikke se værdien i dem. Tag "Godmorgen lille land". Jeg kan godt lide den, fordi det er en god melodi. Men den tegner et meget idyllisk billede af Danmark på landet, og det er ikke dét Danmark, alle kender. Højskolesangtraditionen har det der højstemte, som jeg ikke rigtig connecter med. Jeg synes bare, det er fedt, at man kan synge sangene, selvom man ikke er højskoleegnet, hvad end det måtte betyde. De gode højskolesange overlever måske ikke på radio, men de kan noget i forhold til at skabe værdi for et menneske."

På bare tre dage blev sangen "Ramadan i København" klar til at stå sin første prøve foran et publikum, da Isam B torsdag aften optrådte til "Musik mod racisme" på Rådhuspladsen. Teksten beskriver de fem tidspunkter, en københavnsk muslim skal knæle og bede i retning af Mekka i løbet af ramadanmåneden.

Sangen er dog stadig undervejs, og de fem nuværende vers kan nå at ændre sig, inden sangudvalget skal tage endeligt stilling til, om den fortjener en plads bag det blå omslag. I så fald vil det være en mangeårig drøm, der går i opfyldelse for den erfarne sanger. 

Et intensivt seminar er ovre, og det er fortsat uvist, om vi i fremtiden skal synge om gademiljøet i København, forår uden håb eller Ramadanen, som den ser ud fra den anden side af gardinet.

Men én ting er sikkert: Processen vil vække debat, og det er med til at sikre sangbogens relevans og berettigelse.

Herunder kan du læse teksten til "Ramadan i København"

Ramadan i København

Nymånens skæve smil
Lyset på fjerde sal
tegner liv på gardin
Vækket af nattergal
Lys på lys
Brænder mildt i mørkets favn
Hånd ved hånd
Ramadan i København

Solen den når sin top
Cyklerne i en strøm
Varmen i byens krop
Blikket er fyldt af drøm
Lys på lys
Kæmper for at finde vej
Hånd ved hånd
Ramadan i København

Skyggerne de er længst
Vi samler os igen
Skumringstid - så i seng
Stemmerne er et hjem
Lys på lys
Øjeblikket strækker sig
Hånd ved hånd
Ramadan i København

Himlen er aftenrød
Glasset der fyldes op
Dadler og mælk og brød
Glæden der følger trop
Lys på lys
tændes i en fødeby
Hånd ved hånd
Ramadan i København

Stjernerne kigger med
Kroppen vender sydøst
Panden mod tæppet ned
Ordene søger trøst
Lys på lys
Taknemmelighed i Hans navn
Hånd ved hånd
nu rammer dagen København
Ramadan i København
Ramadan i København

Af forfatter Özcan Ajrulovsk og sangere og sangskrivere Nana Jacobi, Anders Greis og Isam B.

Ramadan i København node