Kan du skrive Danmarks nye fødselsdagssang?

Publiceret 28-02-2018

DR og Radiokanalen P2 udskriver konkurrence om en ny fødselsdagssang for voksne til danskerne.

Konkurrence på DR P2 om ny fødselsdagssang

DR P2 synes, vi trænger til en fødselsdagsang for voksne. Er det dig, der skal skrive den?

Vi kender alle ”I dag er det Oles fødselsdag” og ”Den med instrumenterne”, men teksten ”… og når han hjem fra skolen går” passer bare ikke specielt godt, når man er 40 år – medmindre dagens hovedperson altså lige er skolelærer.

Derfor udskriver DR P2 en konkurrence om at skrive hele Danmarks nye fødselsdagssang: En ny sang, der egner sig bedre til voksne, og som fremover kan få et liv ved siden af de andre danske fødselsdagssange.

Sådan gør du

Efter deadline vælger DR’s fagjury fem sange, som bliver offentliggjort i slutningen af april, og herefter kan alle være med til at stemme om hvilken sang der skal vinde titlen som ”Danmarks nye fødselsdagssang”, og de 10.000. kr. der følger med i præmie.

Vindersangen planlægges desuden udgivet i et nodehæfte af musikforlaget Edition Wilhelm Hansen.

Læs, hvordan du deltager på dr.dk