Ødelæg en højskolesang med ét bogstav

Publiceret 27-09-2017
Nyhed

Med inspiration fra Gladsaxe Bibliotekerne, gav vi højskolesangbogsfans på Facebook muligheden for at ødelægge en sang, ved at ændre ét bogstav. Nu har vi samlet de bedste bud, og du kan se dem alle her.

En sjov idé

I september lancerede Gladsaxe Bibliotekerne en sjov idé: Kan man ødelægge en bog, ved at ændre ét bogstav i dens titel? Man kommenterede på Facebook med masser af sjove forslag.

Højskolesangbogen greb lynhurtigt idéen, og her kan du se de bedste bud på, hvordan man kan ødelægge en højskolesang, ved at ændre ét bogstav i dens titel.

De bedste forslag

Masser af gode forslag strømmede ind, og vi har nu udvalgt nogle af de aller bedste.

 

7. Morgenstund har guld i mund

Anja Fjord Skovgaard foreslog "Morgenstund har uld i mund"

 

376. Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Janne Bavnhøj foreslog "Blæsten går frisk over Limfjordens pande"

 

111. I dit korte liv

Anja Fjord Skovgaard foreslog "I dit lorte liv"

 

72. Dejlig er jorden

Anja Irgens-Møller foreslog "Dejlig er orden..."

 

89. Er lyset for de lærde blot

Kristoffer Harboe foreslog "Er gyset for de lærde blot?"

Katrine Hamborg foreslog "Er lyset for de lærde blåt"

 

187. Noget om helte

Nanna Kinch foreslog "Noget om Holte"

Ole Kristensen foreslog "Noget om telte"

 

347. Der er et yndigt land

Tommy Risgaard m.fl. foreslog "Der er et syndigt land"

 

362. Jeg elsker de grønne lunde

Katrine Damgaard Leander foreslog "Jeg elsker de grønne hunde"

 

85. Tit er jeg glad og vil dog gerne græde

Birgitte Stoklund Larsen foreslog "Tit er jeg flad…"

 

184. Ole sad på en knold og sang

Charlotte Agnes Schrøder foreslog "Ole sad på en knold og hang"

 

86. Hulde engel, du min barndoms ven

Hanne Askouforeslog "Fulde engel..."

 

14. Se, nu stiger solen af havets skød

Lone Hee m.fl foreslog "Se nu stiger sælen..."

 

162. Den danske sang er en ung blond pige

Inger Vestergaard foreslog "Den danske sang er en ung Bondpige"

Ole Aaquist Johansen foreslog "Den danske sang er en tung blond pige"

 

5. Vågn op og slå på dine strenge

Mette Maj Van Deurs m.fl. foreslog "Vågn op og slå på dine drenge..."

 

327. Nu er dagen fuld af sang

Morten Bunk foreslog "Nu er dagen fuld af bang"

Eva Sverdrup Løssing foreslog "Nu er dagen fuld af tang"

 

116. Vi, der valgte regnen

Karen Bergholdt Karkov foreslog "Vi der valgte degnen..."

 

321. Du danske sommer, jeg elsker dig

Janne Bavnhøj foreslog "Du danske ommer..."

 

1. Den signede dag med fryd vi ser

Poul Bajlum foreslog "Den signede bag med fryd vi ser"

 

504. Jeg bærer med smil min byrde

Jette Danvad Nilausen foreslog "Jeg bærer med smil min hyrde..."

 

337. Æbler lyser rødt på træernes grene

Jeanette Filskov foreslog "Æbler lyser dødt på træernes grene"

 

386. En stribe grønt

Per Drud Nielsen foreslog "En stribe grynt"

 

310. Nu lyser løv i lunde

Lasse Sørensen foreslog "Nu lyser røv i lunde"

 

42. Befal du dine veje

Mette Maj Van Deurs foreslog "Betal du dine veje"